Annonce
Ugeavisen Tønder

Jadwiga får årets sidste buket: - Man kan ikke andet end at elske dig

Jadwiga Andreasen (tv) har været tilknyttet Sindhuset i lidt over to år, hvor hun blandt andet har kaffevagten hver torsdag. Det er huset daglige leder Anne Hvidbjerg Jørgensen (th), der havde indstillet hende til buketten. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Årets sidste hverdagsflinkbuket er blevet udelt. Modtageren blev Jadwiga Andreasen, der gør et stort arbejde for Sind-huset i Tønder. Buketten blev overrakt af husets daglige leder Anne Hvidbjerg Jørgensen, der havde flere rosende ord med til modtageren.

TØNDER: For 11. måned i træk har Ugeavisen i samarbejde med Tønder Kommune uddelt Hverdagsflinkbuket til en person, der gør noget ekstra for andre i hverdagen.

Årets sidste modtager blev Jadwiga Andreasen, der er frivillig i Sind-huset i Tønder.

- Du er frivillig, kommer fra Polen, men har lært sproget, og så kan man altid regne med dig. Du er altid glad, og man kan ikke andet end at elske dig , sagde Anne Hvidbjerg Jørgensen, der er daglig leder af huset samt lokalformand for Sind Tønder, da hun overrakte buketten til Jadwiga Andreasen.

Annonce

Overrækkelsen og de fine ord kom meget bag på modtageren, der var rørt over situationen.

- Det er en total overraskelse. Jeg er helt i chok, men det er da en god overraskelse, sagde hun.

Hun kommer som minimum i huset en gang om ugen, for om torsdagen har hun kaffevagten. Jadwiga Andreasen er dog også altid en af de første til at melde sig, hvis der er brug for hende andre af ugens dage, eller når foreningen tager på ture eller rejser.

Kræver overskud

Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende.

Sind-huset i Østergade i Tønder er en af lokalafdelingens aktiviteter. Her er der åbent alle ugens dage udover lørdag, hvor man kan få en kop kaffe, spille et spil eller bare snakke lidt med de andre.

Huset drives af frivillige samt bestyrelsen, og hver dag er der en kaffevagt, som er en af brugerne af huset. De udpeges af Anne Hvidberg - heriblandt altså Jadwiga Andreasen.

- Det kræver, at man har overskud til, når folk også har det dårligt. Derfor kan alle ikke være kaffevagter, men det kan Jadwiga. Det er dejligt, at der er nogen, der kan tage over, så jeg ikke behøver at være her 24/7, sagde Anne Hvidberg.

Annonce

Styr på tingene

Sind-huset har eksisteret i tre år, og Jadwiga Andreasen har været her de seneste to. Hun begyndte især at komme i huset, da hendes mand døde.

- Hele atmosfæren hernede er fantastisk, og alle folk er så flinke. Jeg vil helst gerne være i gang hele tiden, så jeg er glad for, at jeg kan hjælpe her, siger hun.

Udover kaffevagterne så er Jadwiga Andreasen også med på malerholdet, og så står hun for både de grønne planter og blomsterne på stedet. For Jadwiga Andreasen har styr på sagerne.

- Hun er god til at få folk til at hygge sig, og så kan hun holde orden på tingene. Her er altid pænt og ryddet, når Jadwiga har haft kaffetjansen.

Annonce
Ugeavisen Tønder

Adrian fandt hashplanter: Sportræning gav pote

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Håndbold, andelår og Afrikas stjerne

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jørgen Hansen Biler bliver speedway sponsor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Sportsefterskolen Sine har fundet sin nye forstander

Ugeavisen Tønder

Formand for Danmarks Østersfestival får endnu en post

Ugeavisen Tønder

Nyansættelse

Ugeavisen Tønder

Klumme: Lykken er... noget der kommer i glimt, eller noget man kan beslutte?

Ugeavisen Tønder

Der er støtte at hente til lokale projekter

Ugeavisen Tønder

Kan du slå 73 millioner skridt?

Ugeavisen Tønder

Jul på Schackenborg var en succes

Ugeavisen Tønder

Apotekerne i Skærbæk og Toftlund er klar til at vaccinere

Ugeavisen Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Ugeavisen Tønder

Værthus skifter hænder: - For syv år siden sagde jeg, den bliver min

Annonce