Annonce
Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Et slag for rigtig smør

Fotos: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix, Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix og Matilde Bøjlund Andersen.
Ugens anbefalinger indeholder stærke holdninger til både smør, julefilm og internethandel. Derudover er der også inspiration til, hvad du kan lave den næste uges tid.

Læs ugens fem anbefalinger her.

1. Rigeligt smør

Smør gør (næsten) alle retter bedre, det er der næppe den store diskussion om. Så når vi går den søde jueltid i møde, så synes jeg, at man skal lade sig selv bruge den bedste ingrediens, så maden får den helt rigtige smag. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Det her bliver nok en lidt lang smøre, der kræver lidt baggrundsinfo. Jeg er datter af en søn af en mejerist - altså min farfar. Derfor er jeg opvokset i et hjem med klare holdning til mejeriprodukter. Der skal fløde på jordbæerne, vi drikker ikke mælk med mindre fedt end 1,5 procent og Kærgården, Bakkedal og resten af slænget kan ikke kaldes for smør, men derimod blandingsprodukter. På det seneste har jeg hørt og oplevet margarine i både pebernødder og brun sovs - og det må altså høre op. Margarine er ikke smør, og det giver på ingen måde samme fyldige og runde smag, som det den prøver at efterligne. Jeg er med på, at det historisk har været et godt alternativ til det dyre og til tider svært anskaffelige smør, men nu må det altså høre op - der skal smør på bordet og i maden.

2. Tæt kamp i Tønderhallerne

TM Tønder ser frem mod en hjemmekamp, hvor håndboldspillerne fra Roskilde Håndbold Herrer kommer på besøg i hallen. De to hold ligger tæt i tabellen, så tag i hallen og hep på hjemmeholdet. Arkivfoto: Flemming Andersen.

TM Tønder trækker i trøjen på hjemmebanen i Tønderhallerne, hvor modstanderen er Roskilde Håndbold Herrer. TM Tønder indtager i øjeblikket 8. pladsen i ligaen, mens gæsterne ligger på 9. pladsen med kun ét point mindre end TM Tønder. Så på papiret er der lagt op til en tæt kamp. Da de to hold mødtes første gang i sæsonen blev det til en sejr på 26-29 til TM Tønder.

3. Julefilmen over dem alle

Hugh Grant er en af de mange prominente skuespillere, der er med i filmen Love Actually. På rollelisten findes også Emma Thompson, Liam Neeson, Keira Knightley, Alan Rickman, Colin Firth, Bill Nighy og skuespilleren bag Mr. Bean - Rowan Atkinson. Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den titel ligger nok lidt op til diskussion. Og selvom både "Die Hard" og "How the Grinch Stole Christmas" lægger mit hjerte nær, så er det altså ikke rigtig jul før jeg har set Hugh Grand dance rundt i Downing Street 10 i "Love Actually". Filmen fra 2003 med dens mange plot, der overlapper hinanden, er et must i min december.

4. Vælg byen over nettet

Jeg er fan af at handle lokalt. Både fordi det er hyggeligt at gå rundt at se på de forskellige varer i butikkerne, hvor man kan se og rører ved tingene, men også fordi der så er mulighed for at få råd og vejledning fra personalet. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.

Inden jeg blev journalist, stod jeg syv år i butik, så jeg er naturligvis lidt farvet på dette område. Alligevel tillader jeg mig at opfordre til, at du køber dine julegaver i de lokale butikker. For hvis vi gerne fortsat vil have et godt og bredt handelsliv i Tønder, så kræver det, at man også bakker op om det. Så er det naturligvis butikkernes opgave at have de rette varer på hylderne og yde en ekstra god service for kunderne - det synes jeg nu også, at jeg oplever.

5. Lav dit eget julepynt

Hvis du spørger mig, så kan man aldrig få for meget julepynt, og jeg laver glædeligt noget af det selv. Derfor er der som regel også mere julepynt, der skal pakkes ned efter jul, end hvad jeg i første omgang har hængt op. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.

"Hjerter klippes med en saks" lyder det i den gamle julesang "Juletræet med sin pynt". Og december er netop måneden, hvor du kan slippe kreativiteten løs. Men udover de klassiske julehjerter, så kan du sammen med familien også prøve at kaste dig ud i lidt nye foldeteknikker. Google er din ven, når det kommer til videoer med inspiration til nyt og relativ nemt hjemmelavet julepynt. Dette juletræ kan for eksempel findes ved at søge efter "fold juletræ af papir".

Annonce
Ugeavisen Tønder

Adrian fandt hashplanter: Sportræning gav pote

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Håndbold, andelår og Afrikas stjerne

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jørgen Hansen Biler bliver speedway sponsor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Sportsefterskolen Sine har fundet sin nye forstander

Ugeavisen Tønder

Formand for Danmarks Østersfestival får endnu en post

Ugeavisen Tønder

Nyansættelse

Ugeavisen Tønder

Klumme: Lykken er... noget der kommer i glimt, eller noget man kan beslutte?

Ugeavisen Tønder

Der er støtte at hente til lokale projekter

Ugeavisen Tønder

Kan du slå 73 millioner skridt?

Ugeavisen Tønder

Jul på Schackenborg var en succes

Ugeavisen Tønder

Apotekerne i Skærbæk og Toftlund er klar til at vaccinere

Ugeavisen Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Ugeavisen Tønder

Værthus skifter hænder: - For syv år siden sagde jeg, den bliver min

Annonce