Annonce
Ugeavisen Tønder

Jul på Schackenborg var en succes

Flere af rummene på slottet var udsmykket til ukendelighed. Foto: Joan Bro.
Den 17. december måtte udstillingen Jul på Schackenborg lukke ned to dage før planlagt på grund af corona-situationen. Alligevel har udstillingen været en stor succes med masser af gæster.

MØGELTØNDER: Mere end 13.000 gæster har besøgt Jul på Schackenborg, fra udstillingen slog dørene op den 11. november og indtil udstillingen måtte lukke igen den 17. december to dage før planlagt.

Men på trods af en lidt kortere åbningsperiode, var det en yderst tilfreds arrangør. Der er nemlig tale om en ny rekord.  Aldrig har så mange besøgt Schackenborg Slot i forbindelse med et arrangement.

- Det er flere, end jeg havde regnet med - nogle flere. Mit sammenligningsgrundlag var 2019, hvor vi havde omkring 8000 igennem. Jeg havde håbet på, at vi kom så højt herop i mit stille sind, men jeg havde ikke turde sige det højt, sagde Trine Jepsen, der har stået for ud- og afviklingen af Jul på Schackenborg.

Annonce

Juleudstillingen blev også for nu et punktum for den tidligere direktør for Schackenborgfonden, der sagde sit job op tilbage i oktober for at gå selvstændig.

- Jeg kunne ikke bede om en bedre afrunding. Jeg er enormt taknemmelig for, at der har været så mange mennesker forbi, sagde Trine Jepsen.

Johnny Haugaard, dekoratør, stod for juleudstillingen på Schackenborg Slot 2021. Arkivfoto: Mathies Dalsgaard.

Megastolt

Årets tema for udstillingen var "Follow your star", og den var udtænkt af blomsterkunstneren Johnny Haugaard, der sammen med en masse frivillige har stået for at omdanne slottet til en magisk udstilling, der blandt andet gjorde brug af gamle blade.

- Inden vi startede, der kunne jeg se en usynlig mur mellem by og slot, og jeg tænkte, at den mur skulle smadres, og det kan jeg kun gøre sammen med en masse frivillige. Det lykkedes, sagde han.

Johnny Haugaard har selv haft sin daglige gang på slottet, mens udstillingen har stået på, hvor han blandt andet har givet rundvisninger til gæsterne.

- Rundvisninger gør noget, og de gør, at der er en større forståelse. I min verden har udstillingen en dybere mening. Det er ikke bare en juleudstilling - det er ”Follow your star” – du skal følge din indre retning, gå den her retning, og det kan godt være, at du får nogle smæk på vejen, men du skal fortsætte, sagde blomsterkunstneren, der med vemod var i gang med at pakke udstillingen samme:

- Jeg er megastolt – jeg er slet ikke klar til at tage hjem endnu, sagde han.

Dekorationerne fra slottet er blandt andet blevet delt ud til de frivillige samt til lokale plejehjem.

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jørgen Hansen Biler bliver speedway sponsor

Annonce
Ugeavisen Tønder

Formand for Danmarks Østersfestival får endnu en post

Annonce
Ugeavisen Tønder

Nyansættelse

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Ugeavisen Tønder

Der er støtte at hente til lokale projekter

Ugeavisen Tønder

Kan du slå 73 millioner skridt?

Ugeavisen Tønder

Værthus skifter hænder: - For syv år siden sagde jeg, den bliver min

Ugeavisen Tønder

Jul på Schackenborg var en succes

Ugeavisen Tønder

Apotekerne i Skærbæk og Toftlund er klar til at vaccinere

Ugeavisen Tønder

To arbejdspladser i kommunen er hædret som årets elevplads

Ugeavisen Tønder

Bredebro har fået gang i mange initiativer

Ugeavisen Tønder

Klumme: Lad Stine mæ æ biffel genopstå i bronze

Annonce