Annonce
Ugeavisen Tønder

Kjelkvist ansatte skal krydse grænsen: - Det er jo en stor andel af vores medarbejdere

Bo Kjelkvist har omkring 12 tyske medarbejder i firmaet, som hver dag pendler fra den tyske side af grænsen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Entreprenørvirksomheden Kjelkvist er afhængige af, at deres 10-12 tyske medarbejdere kan komme over grænsen uden problemer. Derfor fik direktør og medejer Bo Kjelkvist også en del urolige opkald søndag.
Annonce

Tønder: - Der er ikke andet for, end at I må køre over, og så må vi tage den derfra.

Sådan lød beskeden fra Bo Kjelkvist, direktør og medejer af entreprenørvirksomheden Kjelkvist, da han søndag blev kimet ned af sine tyske medarbejdere. Med de strammede indrejserestriktionerne var de bange for, om de måtte krydse grænsen mandag morgen, og dermed kunne komme på arbejde.

For med de nyeste indrejserestriktioner skal pendlere i grænselandet kunne fremvise en negativ coronatest, der ikke er mere end syv dage gammel for at krydse grænsen til Danmark.

- Vi var da bange for, at de havde stået nede ved grænsen og stoppet alle dem, der ikke havde en test, men det gjorde man ikke. Vores medarbejder kom over mandag morgen, som de plejer, og så fik de en test, inden de kørte hjem om eftermiddagen, og siden har vi ikke mærket noget til det, siger direktøren.

Det var virksomheden selv, der fik arrangeret, at de ansatte fik foretaget en quicktest inden fyraften, så turen over grænsen fortsat ville forløbe gnidningsfrit. For virksomheden er afhængig af, at alle deres ansatte kan møde op.

- Det er jo en stor andel af vores medarbejdere, så det går jo ikke. Jeg vil ikke sige, at det er vores eksistensgrundlag, men det er da tæt på, siger Bo Kjelkvist.

Annonce

Brug for råderum

Regeringens seneste rejserestriktioner blev meldt ud på et pressemøde sidste fredag, hvor verdenskortet endnu engang blev malet rødt. Det gav ikke Kjelkvist lang tid til at sætte sig ind i de nye regler.

- Vi skal lige have lidt råderum. Vi vil gerne følge reglerne, og vi vil også gerne tage ansvar, som vi selvfølgelig skal, for vi er også kun interesseret i, at der ikke er nogen, der bliver smittet. Men vi skal lige have lov til at få luft, så vi kan få et overblik. Det kneb altså her sidste gang, men nu skete der ikke noget ved det, siger Bo Kjelkvist, der ellers overodnet ikke synes, at rejserestriktionerne har givet nogen unødige problemer.


Vi skal lige have lidt råderum. Vi vil gerne følge reglerne, og vi vil også gerne tage ansvar, som vi selvfølgelig skal, for vi er også kun interesseret i, at der ikke er nogen, der bliver smittet. Men vi skal lige have lov til at få luft, så vi kan få et overblik.

Bo Kjelkvist


- Det har ikke været så vanskeligt, for et anerkendelsesværdigt formål det er jo at gå på arbejde, og det har de jo, siger direktøren.

For at mindske kontakten og gøre det nemmere for de ansatte har virksomheden desuden bedt alle medarbejdere tager firmabilerne direkte fra deres hjem til pladserne i stedet for at hente bilen på virksomhedens adresse i Tønder som vanligt.

- Der er jo ingen grund til, at vi render og smitter hinanden på vores virksomhedsdomicil, hvis de kan køre direkte ud til pladserne. Og bare det, at de kommer med en firmabil med et navn på siden, det er jo næsten nok til, at de bare bliver lukket ind ved grænsen, siger Bo Kjelkvist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce