Annonce
Ugeavisen Tønder

Klumme: Har du vandet det gulbrune græs for nyligt?

Foto: André Thorup

Når græsset er grønnere på den anden side, er det fordi naboen er dygtigere til at vande!

En af fordelene ved de sociale medier er, at vi har lettere ved at følge med i hinandens liv – på godt og ondt! En klar ulempe er, at man kan se, hvor grønt græsset er, hos dem der vander det. Jeg kender flere, der indimellem forfalder til i timevis at scrolle hen over flotte billeder på Facebook, Instagram og Pinterest, for til sidst at beslutte, at det glansbillede, der tegnes, nok ikke er alle forundt. Havde man i stedet investeret samme tid, på det projekt man drømmer om, ville man måske selv kunne dele et glansbillede.

Jeg overhørte i løbet af sommeren, mens jeg sad på en café, en samtale, hvor en ung fyr til sin ”vist-nok-kæreste” sagde: Hvis bare jeg kunne være som én af dem ved OL, - de brænder bare, for det de laver. Det må være fedt!”. ”Vist-nok-kæresten” svarede kækt: ”Så må du jo i gang med at træne!”

Annonce

Forskellen på de to var åbenlys. Han fokuserede på, det han ikke kunne, hun på det han ville kunne udvikle sig til. Han kiggede på naboens græs, og hun bad ham vande sit eget.

Intet kommer af sig selv. Jeg støder på sociale medier også af og til på opslag, hvor en person, en by, en forening eller en institution har gjort noget nyt, og så stolt deler begejstringen over nye blomsterkummer, en flot park, en ny sti, et storskærmsarrangement eller et mountainbikespor. Ofte er der i kommentarerne så en masse ros og anerkendelse, men indimellem støder jeg også på en kommentar om, at det er unfair at nogle byer ”får” mere end andre. Men det er ikke noget de får, det er noget de gør!

Og så er det, jeg tænker: ”Når græsset er grønnere hos naboen, så er det fordi, de er dygtigere til at vande!”

Og så er det, jeg tænker: ”Når græsset er grønnere hos naboen, så er det fordi, de er dygtigere til at vande!”

Der er byer, der har flotte byporte, spændende parker, foreninger, hundeklubber, mountainbikespor, storskærmsarrangementer, markeder, gadefester og meget andet, og så er der byer, hvor livet leves, og hvor folk passer deres huse – og begge dele er rigtig godt! Der er absolut ingen, der siger, at byer skal gøre det samme. Men jeg bliver så ked af det, når jeg oplever, at der ligefrem er klager over, at andre er dygtige og gør en forskel. Med andre ord kan man måske sige, at de gladeste ofte ikke har det bedste af alt, men de får, det bedste ud af det de har.

Sæt i gang. Når en by har mange flotte blomster, har den anden by måske kunst, en flot park, en skøn sø eller også har man prioriteret idrætscentret. Det er da flot! Det er anerkendelsesværdigt, når en stor gruppe aktive borgere udfører opgaver og ofte endda selv sørger for at søge penge i nationale puljer eller i mindre lokale fonde.

Man kunne måske ligefrem sige: Vil man gerne have løst en opgave, så er det bare at tage fat og sætte i gang. Min oplevelse er, at der stort set altid er nogen, der vil hjælpe, når andre har en idé.

Der er i hvert fald bedre at gå i gang med at vande, end at ærgre sig over naboens grønne græs!

Til grænsen

Hver uge bringer Ugeavisen en klumme, der bliver leveret af en af avisens faste klummeskribenter. Vi har rekrutteret skribenter fra hele kommunen, på tværs af køn, alder og beskæftigelse. De vil på skift komme med et indlæg, hvor de giver udtryk for en holdning til en ting, der optager dem. Indlæggene er således udtryk for skribenternes holdninger som privatpersoner.

Denne uges klummeskribent er Karin Lorenzen, landdistriktskoordinator i Tønder Kommune.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Årets østerskok blev fundet på Rømø

Annonce
Annonce
Trafik

Højsæson for hjortepåkørsler er startet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Langt fra sin storhedstid: Tønderblomsten er kommet på værksted

Ugeavisen Bramming

Folkemøde om grænsen bliver et kulturelt festfyrværkeri

Ugeavisen Tønder

Tilbage til fortiden: Tørre marker forvandles til våd natur

Ugeavisen Tønder

Klumme: KV21 – valget med de mange?

Ugeavisen Tønder

Trivselsgrupper skal hjælpe børn ud af mobning

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: En kastanjemorder og en stor messe

Ugeavisen Tønder

Kulturskole på trods

Ugeavisen Tønder

109 år med teater: - Vi er ikke i superligaen, men vi er i hvert fald i 1. division

Ugeavisen Tønder

Ny frisør i byen: Kendt ansigt i byen tog springet og åbner nu dørene til egen frisørsalon

Ugeavisen Tønder

Kvindelige kandidater spreder (u)hygge

Ugeavisen Tønder

Optimisme trods træg opstart for Fars Legestue

Ugeavisen Tønder

Klumme: Har du vandet det gulbrune græs for nyligt?

Ugeavisen Tønder

Tønder Kommune invitere til borgertræf: Kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab?

Ugeavisen Tønder

Julebelysningen på Tønderblomsten er i fare: - Det går hen og bliver en lille smule problematisk

Ugeavisen Tønder

Puljepenge til friplejehjemmet i Agerskov skal bruges på leg

Ugeavisen Tønder

Mød din kommende arbejdsgiver eller medarbejder til Jobdating i Tønder

Ugeavisen Tønder

Tønder by får sit eget lokalråd

Vadehavet

Festival for lokale østers sætter Vadehavet på vandkortet

Ugeavisen Tønder

Vil snuse til noget nyt: Anette sætter Nobel Blomster i Toftlund til salg

Ugeavisen Tønder

Berømt bysbarn bliver centrum for foredragsrække

Ugeavisen Tønder

Find din rette foreningshylde

Annonce