Annonce
Ugeavisen Tønder

Klumme: Jeg hader mundbind

Ole Caspersen, der underholder til blandt andet Kloster Mærken. Der skal både bruges billeder til klummen samt et portræt, som vi laver af ham. Foto Ludvig Dittmann

Tildækkede ansigter har altid været forbundet med kriminalitet. Røvere og banditter har brugt elefanthuer, nylonstrømper og fastelavnsmasker for at undgå lovens lange arm. Muslimske kvinders klædedragt har udløst et tildækningsforbud, kaldet burkaloven, og på den måde har vi altid haft styr på, hvem der var kriminel, og hvem der ikke var. Kun i Sønderjylland blev vi en smule i tvivl, da en ung mand fik en bøde for at overtræde burkaloven. Det skete, da han dukkede op på gågaden i Haderslev kun iført badebukser og en full face skihjelm. Det var før, coronaen kom til.

Hvis man den gang trådte ind i banken iført en ansigtsbeklædning, der kun tillod, at øjnene var synlige, ville der straks blive trykket på en knap under disken. Hvis man i dag træder ind uden en sådan anordning, er helvede løs. Jeg har prøvet, for jeg glemmer mundbindet næsten hver gang. Pludselig er alting vendt på hovedet, og mundbind rimer på samfundssind. Det prøver jeg at sige til mig selv, når mine briller dugger, og jeg bliver nødt til at tage dem af, så jeg slet ikke kan se noget.

”Møjn Ole,” siger de henne i Brugsen.

Annonce

Godt gjort. Der er nogle, der virkelig har et skarpt blik, eller også kan de huske mig på min kropsfacon. Skræmmende.

”Møjn,” svarer jeg så. ”Jeg er bare ikke helt klar over, hvem du er.” Pinligt.

Så ryger mundbindet ned for en kort bemærkning. Typisk sker der så det, at vi bliver stående på samme plet i lang tid og bare knævrer løs. Alle har et kæmpe behov for at komme af med en hel masse. Hvis der er noget, som virkelig har lidt under coronaens hærgen, så er det antallet af muligheder for at få lettet hjertet for alt det, der trykker. Folk, som man ellers ikke er på fortrolig fod med, skynder sig at fortælle alt. Man kan jo ikke vide, hvornår lejlighed byder sig igen. Før man ved af det, står man i en butik og hører om en personlig tragedie fortalt gennem et lyseblåt mundbind. Lige indtil ekspedienten midt i beretningen, lige inden stenen falder fra hjertet, beder om, at den ene af os går udenfor, ellers er der for mange kunder i butikken.

Jeg bliver frådende arrig. Mundbindet giver mig mindelser om bidslet på en hest. Jeg føler mig som et umælende dyr. Trykket mod læberne og næsefløjene sender et ubevidst signal til hjernen: du er ved at blive kvalt!

”Prøv nu og se,” siger rare og hjælpsomme mennesker, når jeg jamrer.

”Hvis du snor båndene sådan her, så kommer dampen ud til siden.”

Så det gør jeg selvfølgelig. Lige meget hjælper det. Visir har jeg også prøvet. Det dugger også. Måske puster jeg for meget eller forkert. Måske skal jeg bare helt lade være med at trække vejret. Det ville også være det ultimative værn mod at blive smittet med corona.

Og hvad har alle mine lidelser været godt for? Ikke det mindste. Alt har været forgæves. Kloster Mærken er aflyst. Tænk at så megen elendighed kan rummes i så lille en sætning. Mundbind er kun godt for én ting: man bliver mindet om, at meningsløsheden eksisterer i denne verden.

Til grænsen

Hver uge bringer Ugeavisen en klumme, der bliver leveret af en af avisens faste klummeskribenter. Vi har rekrutteret skribenter fra hele kommunen, på tværs af køn, alder og beskæftigelse. De vil på skift komme med et indlæg, hvor de giver udtryk for en holdning til en ting, der optager dem. Indlæggene er således udtryk for skribenternes holdninger som privatpersoner.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

40 års jubilæum hos Ecco

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Tre ting du kan få ud af at være brandkadet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Ny café med fokus på madspild: Smørrebrød, kage og bobler på menutavlen

Ugeavisen Tønder

Succes med unge brandkadetter: Flere fortsætter som brandmand

Ugeavisen Tønder

Nummer 1: Vind, Strøm, Hjerte, Hus, Får

Ugeavisen Tønder

Nybagte forældre har kastet sig over hobby: Designer hylder og minimalistiske skriveborde

Ugeavisen Tønder

Friluftsbadene er klar til sommer

Ugeavisen Tønder

Ursula har altid engageret sig aktivt i demokratiet: Nu er hun ny klummeskribent i Ugeavisen

Ugeavisen Tønder

Efter hård nedrykning: Fodbold-flagskib har fundet en ny sportschef

Ugeavisen Tønder

Nu kan du handle i Bilka - i Tønder

Ugeavisen Tønder

Voksede op blandt brandmænd: Nu er de det selv

Ugeavisen Tønder

Klummeskribent bygger både og spiller musik

Ugeavisen Tønder

Pølsemagerens bedste bud på en gourmet hotdog

Ugeavisen Tønder

Citychef begejstret over længere åbningstider og udfasning af mundbind

Ugeavisen Tønder

Fra købmandsgård over museum til arkiv og udstilling

Ugeavisen Tønder

Over 200 børn var på madskole i Højer: - Hvad er en stavblender?

Ugeavisen Tønder

DM i skak: De lokale deltagere klarede sig over forventning

Ugeavisen Tønder

Grillsæsonen har ramt Danmark: Det kan mærkes i Højer

Ugeavisen Tønder

Skærbæk afholder fredagshygge

Ugeavisen Tønder

Det er her, musikken spiller: Tønder Festival indstifter Hall of Fame

Ugeavisen Tønder

Sol og smagsprøver: Fødevarehuset i Tønder er åbnet

Ugeavisen Tønder

Klumme: Man kan det, når man gør det

Ugeavisen Tønder

Thorsten hader at have ryggen fri

Annonce