Annonce
Ugeavisen Tønder

Klumme: Man kan det, når man gør det

Ursula Dieterich-Pedersen er forstander på Løgumkloster Højskole. Foto: André Thorup

Jeg ser ud på et væld af grønt i alle afskygninger. Bladgrønt – græsgrønt - løvgrønt. Smaragdgrønt – irgrønt - flaskegrønt. Mørkegrønt – lysegrønt - resedagrønt. Alt sammen fuldstændig nyudsprunget forårsgrønt.

Det er ikke den sydvestjyske regn, der holder mig fra at gå ud i denne rigdom af farver og frodighed. Jeg kan faktisk ikke engang være sikker på, om det virkelig er himlen, der er grå og regnfyldt, eller om mine vinduer bare trænger til at blive pudset. Og det er faktisk også lige meget. Jeg kan hverken stoppe regnen eller komme ud og pudse vinduer. For jeg er i isolation. 10 dage før mit første stik. Var det nu nødvendigt?

Et forsømt forår mere. I min alder gør det ikke så meget at miste et par forår bag vinterblinde vinduer. Jeg går ikke som de unge glip af denne ene gang, hvor jeg skulle have været konfirmeret, kørt i studentervogn eller få mit første kys på en festival. Og jeg behøver ikke som de gamle at være bange for at blive snydt for denne sidste gang at få lov at møde en kær ven eller være på tur.

Annonce

Som en af mine elever sagde: ”Og det gode råd vi får er: Du skal øve dig i at leve i nuet” – men i nuet er der ikke liv. Ikke under en corona nedlukning. Der er ikke noget at begejstres for eller rives med af. Ikke noget, der er større end mig selv, som jeg kan forglemme mig i. Det er som om, verden knuges sammen om mig og samtidig forsvinder i det uendelige.

Mine midaldrende fæller taler meget om, at vi jo faktisk kan have godt af at geare ned, at komme tilstede, at være sammen med dem, vi er tæt knyttet til, at skulle noget mindre og ikke at kunne styre så meget.

Og rigtig nok: Dér tikker den 15’ende besked ind på min telefon. Der er igen 126 ulæste mails, der er bunker af papir på skrivebordet, og et skema der skal gå op. Det er som om, det hele skynder på mig, mens jeg er frosset fast. Bundet og i lænker. Jeg kan skrive til sekretæren, og jeg kan tale lidt i telefon med køkkenet. Men det er ikke helt det samme. Jeg føler mig urolig inden i, det trykker lidt bag brystet, og jeg skal trække vejret dybt. Det er vist bare at gå i gang med det vigtigste først.

Så kommer besked nummer 16. Fra de to purunge lærere, der er tilbage på skolen. Alle vi andre er i isolation. De har taget fat. De står klar med en plan. De deler hele tiden, så de kan klare den i alle seks dage. De har bedt netværket om hjælp. Ansvarlige, eftertænksomme, hitte-på-somme, energiske, rolige og samarbejdende.

Man kan det, når man gør det. Det er en helt tredje side af corona-restriktionerne: Når spillerne bliver sat så vilkårligt på bænken, skal dem, der er tilbage på banen, bare spille: Lige dér, hvor bolden kommer. Og vidunderligt nok: De gør det.

De unge højskolelærere kridter banen op. Og kridter skoene. De holder morgensamling og organiserer rengøringen. De holder oplæg og faciliterer debatten. De beder eleverne om at få facetime instruktion i at tænde keramikovnen.

Jeg ser ud på et væld af grønt. Bag hækken dukker et hoved op. Det er en elev, der bærer affald gennem den silende regn til komposten. Efter hende kommer der en medstuderende med et trillebørlæs af haveredskaber, der skal retur til garagen, så de ikke bliver våde.

Solen bryder gennem skydækket, og får dråberne på regntøjet og bladene til at glitre.

Jeg kan godt se det nu.

Man kan det, når man gør det – og man lærer mens man får erfaringer af det, man gør.

Her fra min stol ser jeg på det, mens jeg må sidde på mine hænder. Corona giver muligheder for at handle og at nogen lærer noget, de ikke vidste de kunne.

Der vokser handlekraft. Trods alt. Det er forår.

Til grænsen

Hver uge bringer Ugeavisen en klumme, der bliver leveret af en af avisens faste klummeskribenter. Vi har rekrutteret skribenter fra hele kommunen, på tværs af køn, alder og beskæftigelse. De vil på skift komme med et indlæg, hvor de giver udtryk for en holdning til en ting, der optager dem. Indlæggene er således udtryk for skribenternes holdninger som privatpersoner.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Badedyr og fralandsvind har betydet travlhed for livreddere på Lakolk

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Mogens fik belønning for sit frivillige arbejde i Toftlund

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Klosterløbet vender tilbage efter et års fravær

Ugeavisen Tønder

I weekenden er der gammeldags gågademarked i Tønder

Ugeavisen Tønder

Forsvarsbror fylder rundt

Ugeavisen Tønder

Michael Falch optrådte i intime rammer

Ugeavisen Tønder

Snør roligt vandrestøvlerne: Marskstien rykker op i den europæiske superliga for vandrestier

Ugeavisen Tønder

Højt skum: Østersfestivalen på Rømø får egen milliardærchampagne

Ugeavisen Tønder

Borgmesteren spænder cykelhjelmen og kører en 'Tour de Tønder': Vil møde borgerne på landevejen

Ugeavisen Tønder

Lokalrådet fortæller: Bestig et bjerg uden risiko for højdesyge

Ugeavisen Tønder

Citychefen har sagt op: Får topstilling i Aalborg

Ugeavisen Tønder

Egon Olsensk i Tønder: Hvem ejer det mystiske pengeskab i vejkanten?

Ugeavisen Tønder

Klumme: De åbne vidders land

Ugeavisen Tønder

Ny butik slår dørene op: - Der er lidt for alle

Ugeavisen Tønder

Sundhedskonsulentens tre råd til at komme i gang

Ugeavisen Tønder

600 vil være med: Fest på Slotsengen er snart udsolgt

Ugeavisen Tønder

Holdtræning er en stor succes - nu skal succesen gentages

Ugeavisen Tønder

189 kilo lettere: Sundhedsprogram har fået deltagerne til at ændre livsstil

Ugeavisen Tønder

40 års jubilæum hos Ecco

Ugeavisen Tønder

Ny café med fokus på madspild: Smørrebrød, kage og bobler på menutavlen

Ugeavisen Tønder

Tre ting du kan få ud af at være brandkadet

Ugeavisen Tønder

Succes med unge brandkadetter: Flere fortsætter som brandmand

Ugeavisen Tønder

Nybagte forældre har kastet sig over hobby: Designer hylder og minimalistiske skriveborde

Annonce