Annonce
Ugeavisen Tønder

Klumme: Stolthed og fordom

Foto: André Thorup

Denne klumme skulle være bragt i Ugeavisen i sidste uge. Ved en fejl blev den dog udeladt, og derfor er den først med i denne uges avis. Vi beklager fejlen.

-

Jane Austen skrev i 1813 romanen ”Stolthed og fordom”. Mange kender den som serie eller film. Naturligvis ender historien lykkeligt, og temaet - at stolthed og fordom ofte står i vejen for lykken - er stadig lige så aktuelt som dengang. Har vi noget at have stoltheden i, og hvor kommer fordommene fra?

Annonce

Tager man vores skønne plet på landkortet, Tønder Kommune, så er der masser af ting, vi kan være stolte af. Der er naturligvis de stedbundne ting som naturen og Vadehavet, historien og vores smukke gamle byer, men her er også bare godt at bo. Det kan man se i Region Syddanmarks årlige statistik, Kontur. Her kan man se at folk, der bor her, er både trygge, og ser positivt på muligheden for at få et job. Og så er vi som sønderjyder jo bare stolte nærmest som et generelt personlighedstræk.

Vores eneste udfordring er - vi tror, at alle ved, hvad vi har at være stolte af.

Kigger man på Tønder udefra er der virkelig mange fordomme.

Jeg har tidligere (før corona) besøgt Folkemødet på Bornholm, hvor jeg f.eks. faldt over følgende formulering: ”I Danmark er folk lykkeligere på landet end gennemsnittet. Men hvordan hænger det sammen med de mange forfaldshistorier, vi møder i medierne? Er bjerget af bildæk i bondegårdens baghave udtryk for yderområdets forfald eller høj livskvalitet?”

Samtidig er jeg stødt på fordomme som: Har I overhovedet internet? Hvad laver folk i Tønder egentlig, der er jo ikke rigtig nogen arbejdspladser? Fordomme, som de nationale medier ikke rigtig gør noget for at nedbryde. Tværtimod optages de fleste tv-programmer i landets større byer, og det, der optages på landet, hedder ”Hvor kragerne vender” eller ”På røven i Nakskov” eller det der er værre.

Faktisk tror jeg, at de nationale medier er med til at forstærke de mange fordomme der hersker.


Vores eneste udfordring er - vi tror, at alle ved, hvad vi har at være stolte af.


Og hvor kommer Jane Austen så ind i billedet? Jo - det kan ende lykkeligt!

I Jane Austens roman får den stolte bejler naturligvis sin fordomsfulde unge kvinde til sidst. De får talt om tingene, og kærligheden er åbenlys. Så Jane Austen fortæller allerede i 1813, at man skal se at få tingene sagt og fortalt!

Når man fortæller, hvor stoltheden kommer fra, og hvad det er, man er stolt af, så brænder budskabet igennem hos modtageren. Samtidig nedbrydes fordomme, når man oplever ved selvsyn, at det ikke forholder sig, som man gik og troede.

Det er nu vi har chancen for at fortælle, at Tønder kan noget.

Møder du en ”københavner” i den lokale butik, så fortæl om det sted, vi er. Invitér dem på middag eller fortæl dem, at her kan man købe et flot hus til én million eller mindre, og fortæl at vi, der bor her, ikke behøver at tage på udflugt i hele eller halve dage for at se havet, digerne, skov eller råvildt, vi skal bare gå udenfor en dør. Fortæl at vi bor, hvor mælken kommer fra, både den konventionelle mælk og skam også havremælken. Er du medlem af en veteranknallert-klub, så invitér turisterne på sightseeing på din ”Puch maxi”.

Jeg hepper på, at vi får sat ord på det, vi har at være stolte af, det, vi synes, er fedt ved at bo, hvor vi bor.  Det vil være med til at nedbryde fordomme, og hvem ved, måske det hele kan ende lykkeligt alligevel…

Til grænsen

Hver uge bringer Ugeavisen en klumme, der bliver leveret af en af avisens faste klummeskribenter. Vi har rekrutteret skribenter fra hele kommunen, på tværs af køn, alder og beskæftigelse. De vil på skift komme med et indlæg, hvor de giver udtryk for en holdning til en ting, der optager dem. Indlæggene er således udtryk for skribenternes holdninger som privatpersoner.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

40 års jubilæum hos Ecco

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Tre ting du kan få ud af at være brandkadet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Ny café med fokus på madspild: Smørrebrød, kage og bobler på menutavlen

Ugeavisen Tønder

Succes med unge brandkadetter: Flere fortsætter som brandmand

Ugeavisen Tønder

Nummer 1: Vind, Strøm, Hjerte, Hus, Får

Ugeavisen Tønder

Nybagte forældre har kastet sig over hobby: Designer hylder og minimalistiske skriveborde

Ugeavisen Tønder

Friluftsbadene er klar til sommer

Ugeavisen Tønder

Ursula har altid engageret sig aktivt i demokratiet: Nu er hun ny klummeskribent i Ugeavisen

Ugeavisen Tønder

Efter hård nedrykning: Fodbold-flagskib har fundet en ny sportschef

Ugeavisen Tønder

Nu kan du handle i Bilka - i Tønder

Ugeavisen Tønder

Voksede op blandt brandmænd: Nu er de det selv

Ugeavisen Tønder

Klummeskribent bygger både og spiller musik

Ugeavisen Tønder

Pølsemagerens bedste bud på en gourmet hotdog

Ugeavisen Tønder

Citychef begejstret over længere åbningstider og udfasning af mundbind

Ugeavisen Tønder

Fra købmandsgård over museum til arkiv og udstilling

Ugeavisen Tønder

Over 200 børn var på madskole i Højer: - Hvad er en stavblender?

Ugeavisen Tønder

DM i skak: De lokale deltagere klarede sig over forventning

Ugeavisen Tønder

Grillsæsonen har ramt Danmark: Det kan mærkes i Højer

Ugeavisen Tønder

Skærbæk afholder fredagshygge

Ugeavisen Tønder

Det er her, musikken spiller: Tønder Festival indstifter Hall of Fame

Ugeavisen Tønder

Sol og smagsprøver: Fødevarehuset i Tønder er åbnet

Ugeavisen Tønder

Klumme: Man kan det, når man gør det

Ugeavisen Tønder

Thorsten hader at have ryggen fri

Annonce