Annonce
Ugeavisen Tønder

Konkurrence: Vind Adler-Olsens nyeste krimi

Lena Jefsen fra Jefsens Bog & Idé i Tønder står her med den nyeste bog fra succes-forfatteren, Jussi Adler-Olsen. Den kan blive din, hvis du deltager i vores konkurrence i denne uge.Foto: Betina Skjønnemand
Annonce

Tønder: Så er det snart sommerferie, og hvad er bedre end at slå benene op, nyde en god kop kaffe og slappe af med en god bog?

Den kan du nu vinde. Ugeavisen Tønder og Jefsens Bog & Idé i Tønder udlodder i denne omgang den nyeste krimi "Offer 2117" af en af Danmarks mest anerkendte krimi-forfattere, Jussi Adler-Olsen. Bogen, der er den seneste i serien om Carl Mørck fra Afdeling Q, er den mest solgte krimi lige nu.

Sammen med den personlighedsforstyrrede Rose og Assad udgør Carl Mørck tilsammen efterforskningsenheden Afdeling Q. Afdeling Q er politiets afdeling for glemte sager. I Offer 2117 kommer vi tættere ned i Assads historie. Seriens læsere kender Assad Carl Mørcks sjove makker, der er vidende indenfor de mest uventede felter. Han har demonstreret store sprogkundskaber, og han har vist sig i stand til at uskadeliggøre en voldelig modstander på ganske få sekunder. Men hvor har han lært alt det?

I Offer 2117 fortæller Jussi Adler-Olsen om Assads dunkle fortid. En fortid, der rummer svar på, hvor Assads mange evner stammer fra.

Hvis du vil forsøge at vinde bogen, skal du svare på følgende spørgsmål:

Hvad hedder efterforskningsenheden, som Carl Mørck er chef for?

Send dit svar på mailadressen konkurrence-toender@jfmedier.dk

Skriv svaret og dit navn, adresse og telefonnummer i mailen. Send svaret senest mandag den 8. juli kl. 12, hvorefter vi trækker den heldige vinder.

Vinderen får direkte besked på mail.

Held og lykke - og god sommerferie!

De mest solgt krimier lige nu

1. "Offer 2117" af Jussi Adler-Olsen

2. "Kniv" af Jo Nesbø

3. "Vinterland" af Kim Faber og Janni Pedersen

4. "Mørkeland" af Niels Krause-KJær

5. "Et mørke iblandt os" af Mari Jungstedt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce