Tønder: I år er der Tønder Kniplingsfestival, en begivenhed der finder sted hvert tredje år den første weekend i juni i Tønder. I Museum Sønderjylland Drøhses Hus tager man forskud på glæderne, idet udstillingen Løgumklosterkniplinger kulturarv i grænselandet allerede åbner torsdag den 12. maj kl. 15.
Udstillingen består af en stor samling af kniplingsprøver fra Løgumkloster, der i 1887 blevet afleveret til museet i Flensborg. Nu kan man vise kniplingsprøverne fra Løgumkloster i Drøhses Hus, en samling der måske aldrig har været vist i sin helhed for offentligheden før.
Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen åbner udstillingen.
Der vil være et musikalsk indslag ved souschef på Tønder Kulturskole, Jytte Sørensen, og museet er vært ved en lille forfriskning.