Efter 2 år med mere eller mindre konstante aflysninger, nedlukninger og afstand, har samfundet for alvor igen åbnet op. Medierne har i to år ikke beskæftiget sig med ret meget andet end corona, covid og konsekvenser af den verdensomspændende pandemi.
NU – hvor alting igen skulle normaliseres, hvor alting igen er muligt, og hvor alting - død og pine – skal i gang igen, er hverdagen og den tid, vi kendte før corona, ikke vendt tilbage! Det var ellers det, vi alle havde gået og ventet på.
Krig
For et års tid siden skrev jeg en klumme om det, jeg kommer til at savne efter corona. Nu er jeg nok nået til en erkendelse af, at den tid, der var, ikke kommer tilbage. For nu, hvor pandemien langsomt slipper os, og vi igen kan glædes ved at ses, kramme og gå til koncerter, har en ny krise fyldt alverdens medier, og absolut også mit sind!
Der er krig i Europa – det er altså ret tæt på!
Russerne har angrebet et frit land!
Energipriser og leveomkostningerne stiger!
Benzin og dieselpriserne er på himmelflugt!
Og ikke mindst så er der flygtninge, der skal have hjælp!
Man kan vel godt sige ”verden er af lave”!
Jeg går konstant og tænker på, at jeg må gøre noget. Bekymringerne fylder og glæden ved genåbningen har svært ved at få plads.
Dejlig aften
Jeg har ellers netop tilbragt et par timer i selskab med Malurt i Schweizerhalle, og det var et helt fantastisk pusterum fra alverdens bekymringer. Men det var desværre kun for en kort bemærkning. Det er som om, vi er gået fra slemt til værre.
I wan´t my life back – altså MIT liv, hvor JEG beslutter, hvad der er trist og sjovt, og hvor det ikke er mediernes dominerende historier, der indtager mit sind!
For nok var corona da en belastning, men helt ærlig, så er krig og ødelæggelse og en presset privatøkonomi faktisk meget værre.
Tiden før marts 2020 er det, vi husker som ”normaltiden”, så kom nedlukningen, bedre kendt som ”coronatiden”, hvor tiden var vores egen og ind i mellem lang, og nu er vi trådt ind i tiden, vi måske kan kalde for ”post-corona”. En helt ny tid, hvor intet længere er helligt. Det er som om, vi er gået fra 0 til 100 på meget kort tid.
Jeg vil gerne bede om en tid med fred, fordragelighed, opmærksomhed og kærlighed – ja bare noget normalitet – TAK!
Til Grænsen
Hver uge bringer Ugeavisen en klumme, der bliver leveret af en af avisens faste klummeskribenter. Vi har rekrutteret skribenter fra hele kommunen, på tværs af køn, alder og beskæftigelse. De vil på skift komme med et indlæg, hvor de giver udtryk for en holdning til en ting, der optager dem. Indlæggene er således udtryk for skribenternes holdninger som privatpersoner.
Denne uges klummeskribent er skrevet af Karin Lorenzen Kjærgaard.