Annonce
Ugeavisen Tønder

Marianne har 40-års jubilæum, men ingen planer om at stoppe: - Kan man ikke nyde at gå på arbejde?

Marianne Sofie Nielsen er 67 år og begyndte i hjemmeplejen i 1981. Selvom hun har været på samme arbejdsplads i alle årene, så mener hun selv, at jobbet er blevet et helt andet undervejs. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Marianne Sofie Nielsen har været 40 år i hjemmeplejen i Tønder, og det skal hun fortsætte med flere år endnu, hvis det står til hende selv. For hun er passioneret omkring sit arbejde, hvor hun kommer tæt på andre mennesker helt ind til deres sidste stund(er).

TØNDER: Da Marianne Sofie Nielsen begyndte i hjemmeplejen i 1981, var hun en af de yngste blandt kollegaerne. I dag er hun den ældste og samtidigt den, der har været der i længste tid.

Den 1. oktober kan hun fejre sit 40-års jubilæum.

- Jeg er stadig lige så glad for mit arbejde, som da jeg begyndte, hvis ikke mere. Nu har jeg jo meget mere erfaring at trække på, og jeg har fået mere ansvar med årene, som jeg også har taget til mig, siger hun.

Annonce

Egentlig var Marianne Sofie Nielsen kun to færdiggjorte fag fra at blive folkeskolelærer, men efter at have fået to børn undervejs på uddannelsen, hoppede hun fra og tog det tre dage lange introkursus og derefter syv ugers grundkursus, det krævede i 1981 for at blive hjemmehjælper.

Nu til dags er det en flerårig uddannelse, og det er langt fra det eneste, der har ændret sig i branchen. Da Marianne Sofie Nielsen begyndte, fyldte rengøring en langt større del af jobbet, hvor der i dag er mere fokus på personlig pleje. Teknologi og it er også blevet en fast del af hverdagen gennem årene.

- Da jeg havde 25-års jubilæum, sagde jeg, at det kan godt være, at jeg har været mange år på den samme arbejdsplads, men det har bestemt ikke været det samme job, siger jubilaren.

Den sidste tid

Den menneskelige kontakt er noget af det, som Marianne Sofie Nielsen værdsætter i jobbet, der for hende i høj grad handler om at skabe tillid og se den enkelte borger. Hun har de seneste 32 år haft aftenvagten fra klokken 15 til 23, hvor hun primært har kørt i Løgumkloster-området.

- Det handler om at skabe kontakt og relation til de mennesker, som man kommer ud til. Tilliden kommer ikke af sig selv, den skal bygges op. Det hjælper kontinuitet også på, siger hun med henvisning til, at det som regel er de samme borgere, hun er hos.

Døden er også en naturlig del af arbejdslivet for Marianne Sofie Nielsen, og selvom det "gør noget ved en", som hun selv udtrykker det, så

-  Jeg synes også, det er rart at være der i den sidste tid, fordi man kender folk og deres behov, siger hun.

Også privat har særligt den del af jobbet haft indflydelse.

- Det betyder da blandt andet, at døden på hjemmefronten ikke har været helt så fremmedgjort, som den er mange andre steder. Vi taler jo om det, og jeg vil gerne have at folk tage stilling til det, siger hun.

Jeg er stadig lige så glad for mit arbejde, som da jeg begyndte, hvis ikke mere

Marianne Sofie Nielsen.
Annonce

Nyder at gå på arbejde

Marianne Sofie Nielsen er i dag 67 år og har både haft mulighed for at gå på efterløn og pension, men står det til hende, så skal hun arbejde mange år endnu.

- Folk har nogle gange sagt til mig, at "jamen du skal da nyde livet". Det har jeg det lidt underligt med, for kan man ikke nyde at gå på arbejde, spørger hun.

Derfor er planen da også at blive ved, så længe hun kan holde til det. Der er dog én ting, der også kan få hende til at sige op.

- Så længe jeg har lyst og kan, så bliver jeg ved. Hvis jeg ikke har lyst, så skal jeg stoppe, for det er borgerne ikke tjent med, siger Marianne Sofie Nielsen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Schackenborgfonden skal have ny direktør

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Pia slog døren op til bløde hvidevarer

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Klumme: Politikerlede, lede politikere eller politikere der vil lede?

Ugeavisen Tønder

1505 års erfaring samlet på et sted

Ugeavisen Tønder

IT & Co køber op i Ballum-virksomhed

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Loppemarked, julehjerter og valgtest

Ugeavisen Tønder

Årets østerskok blev fundet på Rømø

Ugeavisen Tønder

Veninder gennem mere end 35 år: - Der er ikke den ting, du ikke kan

Trafik

Højsæson for hjortepåkørsler er startet

Ugeavisen Bramming

Folkemøde om grænsen bliver et kulturelt festfyrværkeri

Ugeavisen Tønder

Klumme: Varemangel?

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Debatmøder, græskar og suppe til den kolde tid

Ugeavisen Tønder

Tilbage til fortiden: Tørre marker forvandles til våd natur

Ugeavisen Tønder

Rekordhøjt besøgstal ved Vadehavsmesse

Ugeavisen Tønder

Trivselsgrupper skal hjælpe børn ud af mobning

Ugeavisen Tønder

Langt fra sin storhedstid: Tønderblomsten er kommet på værksted

Ugeavisen Tønder

Kulturskole på trods

Ugeavisen Tønder

Klumme: KV21 – valget med de mange?

Ugeavisen Tønder

109 år med teater: - Vi er ikke i superligaen, men vi er i hvert fald i 1. division

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: En kastanjemorder og en stor messe

Ugeavisen Tønder

Optimisme trods træg opstart for Fars Legestue

Ugeavisen Tønder

Tønder Kommune invitere til borgertræf: Kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab?

Ugeavisen Tønder

Ny frisør i byen: Kendt ansigt i byen tog springet og åbner nu dørene til egen frisørsalon

Annonce