Annonce
Ugeavisen Tønder

Massiv interesse for at besøge Schackenborg

Trine Jakobsen - direktør Schackenborg Slot. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Sommeren tegner rigtig lovende for Schackenborg Slot, der var særdeles spændte på, om gæsterne ville dukke op denne sommer.
Annonce

Møgeltønder: Turismen har haft meget mærkelige kår denne sommer, hvor coronakrisen har vendt op og ned på et ellers lovende billede hos flere attraktioner. Heldigvis er meldingerne dog fra rigtig mange fronter, at det begynder at gå godt igen.

Et af de steder, hvor man åbnede op med spænding var på Schackenborg Slot i Møgeltønder. Her tager man traditionelt imod rigtig mange turister hver sommer, men hvordan ville situationen egentlig se ud denne sommer?

Det var direktør i Schackenborg Fonden, Trine Jepsen, særdeles spændt på.

- Da vi åbnede op, var vi virkelig spændte i forhold til, hvor mange, der ville komme. Ville folk overhovedet turde at tage hertil. Der var så mange ting, vi ikke vidste, fortæller hun.

Annonce

Væltet

Heldigvis blev bekymringerne gjort totalt til skamme for Trine Jepsen og for Schackenborg Slot, for billedet har i adskillige uger i træk være det samme.


Alene i juli, er vores rundvisninger tredoblet i forhold til, hvad vi regnede med. I august begynder vi også allerede nu at booke ekstra rundvisninger.

Trine Jepsen, direktør hos Schackenborg Fonden


Turisterne vil meget gerne en tur forbi, og det bliver ikke kun ved tanken.

- Alene i juli, er vores rundvisninger tredoblet i forhold til, hvad vi regnede med. I august begynder vi også allerede nu at booke ekstra rundvisninger, udtaler en glad og lettet Trine Jepsen.

Billedet på Schackenborg er som de øvrige steder, at det mest er danskerne, der kommer forbi slottet denne sommer.

En sommer, hvor man har taget højde for den nye virkelighed efter corona.

- Gæsterne vil typisk opleve, at når der er en guide med rundt, så er det maksimalt 30 mennesker på rundvisningen. Det gør vi simpelthen, så folk kan få mest muligt ud af det, understreger Trine Jepsen og fortsætter:

- I den nuværende situation har vi desuden sat ind med mere rengøring, mere håndsprit og venlige opfordringer om at holde afstand. Vi har også helt praktisk valgt at flytte flere møbler. Trods restriktionerne lægger vi dog en stor ære i, at det skal være en god oplevelse at besøge os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce