Annonce
Ugeavisen Tønder

Naturen skal igen befries for affald: I år tælles take-away

Danmarks Naturfredningsforening arrangerer hvert år en landdækkende kampagne for indsamling af affald. I den kommende weekend løber en lang række lokale arrangementer af stablen. Arkivfoto: Jeppe Mortensen
Danmarks Naturfredningsforening arrangerer hvert år en landdækkende kampagne for indsamling af affald. I den kommende weekend løber en lang række lokale arrangementer af stablen.

Tønder: Weekenden den 17. og 18. april står i affaldets tegn i Tønder Kommune. Her har flere lokale foreninger stablet affaldsindsamlinger på benene, hvor alle igen kan få lejlighed ti lat give naturen en tiltrængt håndsrækning og samtidig nyde en god gåtur i naturen.

I Tønder Kommune er der flere steder, hvor man mødes - naturligvis på behørig afstand - for at gå i krig mod affaldet, der ligger i naturen.

Årets kampagne

Affaldsindsamlingen er en årlig tilbagevendende event, som arrangeres af Danmarks Naturfredningsforening. Udover de lokale arrangementer i den kommende weekend, kan også skoler og institutioner deltage i affaldsindsamlingen, og det er blevet gjort i stor stil - også i Tønder Kommune.

Hvert år vælges et særligt fokuspunkt for kampagnen, og det har tidligere år blandt andet være cigaretskodder. I år er det særlige fokus rettet på take away-emballage. Engangsbestik, plasttallerkener, papkopper og burgerbakker er blandt den engangsemballage, som ofte havner i naturen. Alle indsamlere opfodres til at optælle engangsemballage og derved sætte fokus på netop denne type affald i naturen.

Annonce

Pant på emballagen?

At Danmarks Naturfredningsforening sætter fokus på engangsemballage i år, er ikke en tilfældighed. Foreningen ser gerne, at der findes en løsning, så emballagen ikke ender i naturen.

"Fælles for meget engangsemballage fra take-away er, at det ikke har nogen værdi. Og for at undgå, at det bliver til affald og ender i naturen, skal det have en værdi. En oplagt løsning er pant. Vi ved fra tidligere affaldsindsamlinger, at der ligger langt færre flasker og dåser med pant i naturen, fordi danskerne er motiveret til at aflevere dem tilbage", lyder det på Danmark Naturfredningsforenings hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

40 år hos Ecco

Ugeavisen Tønder

25-års jubilæum

Ugeavisen Tønder

40 år hos Ecco

Annonce