Annonce
Ugeavisen Tønder

Nybagte forældre har kastet sig over hobby: Designer hylder og minimalistiske skriveborde

Dan Mortensen og Lene Bergmann har etableret en webbutik, hvor de sælger brugskunst og møbler af eget design - blandt andet et væghængt bord. Foto: Martin Franciere
Lene Bergmann og Dan Mortensen har fået en ny hobby, der gerne skulle udvikle sig til noget større. Parret har lavet en ny webshop, hvor der blandt andet sælges hylder og kontorborde af eget design.

ABILD: Lene Bergmann og Dan Mortensen er nybagte forældre til Valde på seks uger. Parret har i forvejen den halvandet år gamle Nohr - men det afholder altså ikke parret fra at kaste sig ud i et nyt eventyr. De har den 31. maj lanceret webshoppen Noovall med kendte mærkevarer som eksempelvis Halo Design på hylderne - men de kendte mærker er ikke det eneste, som netbutikken sælger. Det gælder også minimalistiske hylder og skriveborde - varer som parret selv designer og får produceret i Danmark.

- Der er ikke mange, der kan prale af, at deres møbler er produceret i Danmark - men det kan vi, siger Dan Mortensen, der efter seks år som mekaniker hos Volkswagen i Tønder tog uddannelsen som produktionsteknolog. I dag er han ansat som produktionschef i Brørup-virksomheden Flex1One, der blandt andet producerer hjælpemidler til autobranchen.

Unikke møbler

I parrets hjem i Abild er der en række produkter, som Dan Mortensen har designet og fået fremstillet, så indretningen i hjemmet fremstår unik. Det gælder stort set alle møblerne, fortæller de.

Dan Mortensen er uddannet produktionsteknolog og tegner selv de løsninger, som parret udvikler i fællesskab. Her er holderen til en vægthængt hylde, der er produceret i aluminium og lakeret. Aluminiumsholderen er derimod højglanspoleret . Foto: Martin Franciere

Dan Mortensens blik for design og produktion kom også i spil, da parret ville have "ryddet op" i hjemmet, hvor den stationære computer med to skærme fyldte godt på et gammelt arvestykke:

- Jeg ville have det væk fra gulvet, så det ikke så så tungt ud. Jeg kan godt lide, at tingene tager sig lidt lækkert ud.


Jeg kan godt lide, at tingene tager sig lidt lækkert ud.

Dan Mortensen, stifter og medejer af webshoppen Noovall


Den 29-årige produktionsteknolog ville have et minimalistisk og let udtryk, og bordet skulle være svævende. Derfor designede han et væghængt kontorbord med en hylde til computerkabinettet.  Det var i januar.

Annonce

Svævende hylde

Resultatet blev godt, mente parret - og det gjorde deres venner og bekendte også. De syntes, at det var fedt og opfordrede Lene Bergmann og Dan Mortensen til at sætte kontorbordet i produktion. Det er det så nu.

Hylden får et svævende look, når den er monteret på væggen. Foto: Martin Franciere

I mellemtiden har Dan Mortensen designet en "svævende" hylde, en håndklædeholder og kontorbordet fås nu i to farver og fire størrelser. Fælles for bordene er, at der er produceret i seks millimeter aluminium og pulverlakerede.

- Det giver en stærkere overflade, siger Dan Mortensen, der har trukket på sine kontakter i branchen for at sætte produktionen i system. Siden januar har parret fra Abild fået sønnen Valde, og to medinvestorer er kommet med på holdet - blandt andet Dan Mortensens far, der har stillet sin lagerhal til disposition.

Noovalls bud på et minimalistisk væghængt bord. Pr-foto
Annonce

Populær håndklædeholder

Nu venter parret bare på, at ordrene vælter ind. Det gør de egentlig også - bare ikke i parrets egen webshop. Til gengæld har netbutikken gaverogbolig.dk fået godt gang i salget af håndklædeholderne.

- Gaver & Bolig kommer og henter 25 håndklædeholdere i dag. Det er dejligt, at de sælger den, men vi ville selvfølgelig helst selv sælge vores egne produkter, siger Lene Bergmann, der er i barsel fra pædagogjobbet på Skærbæk Distriktsskole.

Lene Bergmann gør klar til at pakke den populære håndklædeholder. Foto: Martin Franciere

At salget efter et par uger stadig går lidt trægt, har dog ikke afskrækket det unge forældrepar. Dan Mortensen fortsætter med at udtænke nye løsninger og design.

- Vi tager det stille og roligt, det skal nok komme i gang. I første omgang vil vi tage en rundtur med kontorbordet til egnens bolighuse, siger Dan Mortensen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Mogens fik belønning for sit frivillige arbejde i Toftlund

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

I weekenden er der gammeldags gågademarked i Tønder

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Klosterløbet vender tilbage efter et års fravær

Ugeavisen Tønder

Forsvarsbror fylder rundt

Ugeavisen Tønder

Snør roligt vandrestøvlerne: Marskstien rykker op i den europæiske superliga for vandrestier

Ugeavisen Tønder

Michael Falch optrådte i intime rammer

Ugeavisen Tønder

Borgmesteren spænder cykelhjelmen og kører en 'Tour de Tønder': Vil møde borgerne på landevejen

Ugeavisen Tønder

Højt skum: Østersfestivalen på Rømø får egen milliardærchampagne

Ugeavisen Tønder

Lokalrådet fortæller: Bestig et bjerg uden risiko for højdesyge

Ugeavisen Tønder

Klumme: De åbne vidders land

Ugeavisen Tønder

Citychefen har sagt op: Får topstilling i Aalborg

Ugeavisen Tønder

Egon Olsensk i Tønder: Hvem ejer det mystiske pengeskab i vejkanten?

Ugeavisen Tønder

Sundhedskonsulentens tre råd til at komme i gang

Ugeavisen Tønder

Ny butik slår dørene op: - Der er lidt for alle

Ugeavisen Tønder

Holdtræning er en stor succes - nu skal succesen gentages

Ugeavisen Tønder

600 vil være med: Fest på Slotsengen er snart udsolgt

Ugeavisen Tønder

40 års jubilæum hos Ecco

Ugeavisen Tønder

189 kilo lettere: Sundhedsprogram har fået deltagerne til at ændre livsstil

Ugeavisen Tønder

Tre ting du kan få ud af at være brandkadet

Ugeavisen Tønder

Ny café med fokus på madspild: Smørrebrød, kage og bobler på menutavlen

Ugeavisen Tønder

Succes med unge brandkadetter: Flere fortsætter som brandmand

Ugeavisen Tønder

Nummer 1: Vind, Strøm, Hjerte, Hus, Får

Ugeavisen Tønder

Nybagte forældre har kastet sig over hobby: Designer hylder og minimalistiske skriveborde

Annonce