Annonce
Ugeavisen Tønder

Nyt center sætter aluminium på skoleskemaet

Med midler fra Novo Nordisk Fonden har Tønder Gymnasium åbnet Alu Science Center Tønder - et læringsrum med aluminium i centrum. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Gymnasium har åbnet et helt nyt center med aluminium i fokus. Centeret hedder Alu Science Center Tønder, og her kan elever fra hele landet lære om aluminium.
Annonce

Tønder: Torsdag den 28. november løftede Tønder Gymnasium sløret for landets første Alu Science Center.

Indvielsen blev fejret på behørig vis - og eleverne, der nu også er aluminiums-ambassadører, viste de nye faciliteter frem med forskellige aktiviteter og eksperimenter.

Alu Science Center Tønder har aluminium som sit omdrejningspunkt, og det er meningen, at eleverne her skal arbejde både teoretisk og med fysiske forsøg med aluminium, så de på den måde kan få et bedre indblik i aluminiumsbranchen.

På Tønder Gymnasium er de glade for officielt at kunne åbne dørene til det nye center.

- Vi er meget stolte. Vi synes selv, at vi har fået et rigtig fint rum. Nu må vi se, om vi kan stå prøven, men det ved vi at vi kan, lyder det fra Halvor Bogh, som er lektor og initiativtager til centeret.

Formålet med centeret er at skabe et anderledes læringsrum, hvor først gymnasiets egne elever, og senere både folkeskoleelever og elever fra andre gymnasier i landet, kan komme og lære om aluminium.

- Vi vil med centeret gerne vise, hvad aluminium kan, og forhåbentlig få skabt en interesse for naturvidenskab hos eleverne, fortæller Halvor Bogh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce