Annonce
Ugeavisen Tønder

Oh not so happy day: Teater står til et økonomisk corona-klask

Formand for Tønder Teater, Palle Guldbrandsen, fortæller, at  foreningen ser ind i et større underskud på musicalen Oh Happy Day. Arkivfoto: André Thorup
Tønder Teater kigger lige nu ind i et underskud på omkring 50.000 kroner på musicalen Oh Happy Day, som står til at blive opført i Schweizerhalle den 24. januar.

Tønder:  Tønder Teater præsenterer den 24. januar foreningens største satsning længe, når musicalen Oh Happy Day kommer til byen. Men der er ikke meget "happy" over Tønder Teaters formand Palle Guldbrandsen i øjeblikket.

Teatret, der ellers har holdt skindet på næsen under coronakrisen, ser således i øjeblikket ind i et markant økonomisk coronaklask. Da blandt andet teatre inden jul blev lukket ned som en af flere corona-restriktioner, gik billetsalget næsten helt i stå - det selv om restriktionen i øjeblikket står til at udløbe en uges tid inden forestillingen i Tønder.

Palle Guldbrandsen mener, forestillingen rammer lige, hvor der er enorm usikkerhed også hos publikum.

Annonce

- Jeg ville også selv have holdt mig tilbage med at bestille billetter, erkender Palle Guldbrandsen.

Tønder Teater havde inden præsentationen af restriktionerne solgt omkring 90 billetter - foreningen var lige begyndt for alvor at markedsføre musicalen.

- Så regnede vi med, at så kunne vi godt med turbo på i december og januar få det op på et acceptabelt tilskuerantal, fortæller Palle Guldbrandsen, der kan konstatere, at der siden er solgt få billetter til forestillingen i Schweizerhalle, hvor der kan sidde 550.

Budgetteret med underskud

Tønder Teater havde regnet med stort publikum til Oh Happy Day, blandt andet fordi det er en forestilling, hvor Tønder Gospelkor deltager i afslutningen.

Man havde budgetteret med et underskud på omkring 10.000 kroner på forestillingen, der er teaterforeningens dyreste længe, men i øjeblikket ser man ind i helt andre tal.

- Som det ser ud nu, så har vi underskud på 50.000 på den forestilling. Og det er altså meget for os, fortæller teaterformanden, der tror, at restriktionerne ikke forlænges - han ser en, i hvert fald delvis, åbning på området.

Hvis forestillingen lå i en restriktionsperiode ville der være økonomisk hjælp fra staten.

Annonce

Ikke en katastrofe

Palle Guldbrandsen, der føler kulturlivet er sat i en svær situation, fortæller, at et stort underskud ikke vil være en katastrofe, men det vil spise teaterforeningens økonomiske buffer.

- Vi kan godt klare det, men det er klart, at det får konsekvenser fremadrettet, fordi så skal vi være mere forsigtige med det, vi gør, fortæller teaterformanden, der håber, folk i de kommende dage vælger at købe billetter.

- Det allerbedste ville være, at vi kunne spille den forestilling med et pænt antal tilskuere, siger han.

Der kan købes billetter på tønderbilletten.dk - hvis musicalen aflyses i Tønder, får køberne deres penge tilbage.

Som det ser ud nu, så har vi underskud på 50.000 på den forestilling. Og det er altså meget for os.

Palle Guldbrandsen, formand for Tønder Teater
Annonce
Ugeavisen Tønder

Jørgen Hansen Biler bliver speedway sponsor

Annonce
Ugeavisen Tønder

Formand for Danmarks Østersfestival får endnu en post

Annonce
Ugeavisen Tønder

Nyansættelse

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Klumme: Lad Stine mæ æ biffel genopstå i bronze

Ugeavisen Tønder

Der er støtte at hente til lokale projekter

Ugeavisen Tønder

Kan du slå 73 millioner skridt?

Ugeavisen Tønder

Fandt flaskepost blandt mayonnaisetuber og træsko: -Det er nærmest som et eventyr

Ugeavisen Tønder

Jul på Schackenborg var en succes

Ugeavisen Tønder

Apotekerne i Skærbæk og Toftlund er klar til at vaccinere

Ugeavisen Tønder

To arbejdspladser i kommunen er hædret som årets elevplads

Ugeavisen Tønder

Bredebro har fået gang i mange initiativer

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Alkoholfri øl, musikhuset i Højer og franske skuespillere

Ugeavisen Tønder

11 millioner lyttere: BBC sender radio om det sønderjyske kaffebord

Annonce