Annonce
Ugeavisen Tønder

Pedro er fuld af krudt og har ild i rumpen - bare ikke til nytår

Vanessa Bremer fra Tønder vil gerne give sin hund Pedro en så tryg nytårsaften som muligt.Foto: Betina Skjønnemand
Vanessa Bremer fra Tønder ejer hunden Pedro. Hun gør meget for, at nytåret bliver trygt og roligt for Pedro.
Annonce

Tønder: Fuld af krudt og med ild i rumpen.

Den betegnelse passer meget godt på den knap tre år gamle Pedro, der er en blanding af en fransk bulldog og en foxterrier. Han er en aktiv hund, der er nysgerrig på sine omgivelser, og som gerne vil opleve nye ting.

Der er dog én ting, som han slet ikke bryder sig om. Og det er nytår.

- Pedro bliver utryg, når det hele først brager løs nytårsaften. Heldigvis bliver han ikke skræmt i dagene op til, eller hvis det kun er et enkelt brag eller lignende. Men nytårsaften er han ikke begejstret, fortæller Pedros ejer, 25-årige Vanessa Bremer.

Hun har haft Pedro, siden han var ni måneder gammel, så hun har to gange fejret nytår med ham.

- Jeg har prøvet at afspille fyrværkeri-lyde på mit musikanlæg, men det er han helt ligeglad med.

Vanessa Bremer om hunden Pedro.

Annonce

Kombination

Vanessa Bremer har gjort, hvad hun kunne for at Pedro skal blive mere vant til nytår.

- Jeg har prøvet at afspille fyrværkeri-lyde på mit musikanlæg, men det er han helt ligeglad med. Så jeg har en mistanke om, at det er en kombination af flere ting omkring nytår, der gør ham utryg, forklarer Vanessa Bremer, og peger på, at det nok er lydene kombineret med lugten af krudt og de mange lysglimt, der gør Pedro utryg.

Vanessas forsøg med at vænne Pedro til de høje lyde, har ikke båret frugt. Men Vanessa Bremer vil ikke give Pedro medicin for at han kan slappe af.

- Jeg er selv uddannet veterinærsygeplejerske, og jeg må sige, at jeg ikke er stor fan af beroligende medicin. Pedro er en meget livlig hund, og hvis jeg giver ham noget medicin, så ved han, at der skal ske noget. Så det har jeg ikke lyst til, forklarer Vanessa Bremer.

Annonce

Ud på landet

Når nu træning med lyde ikke hjælper og Vanessa Bremer heller ikke vil bruge medicin for at berolige Pedro, så har hun måttet finde på noget helt tredje.

- I år har jeg besluttet, at han ikke skal fejre nytår inde i byen. Han kommer på landet. Ud til mine forældre, hvor der er mere stille og roligt, og hvor jeg ved, han er tryg. Så jeg har taget et aktivt valg, fordi han har fortjent, at jeg tager hensyn til ham. Jeg vil gerne gøre det så trygt som muligt for ham, så det er den mulighed, jeg kan vælge, konstaterer Vanessa Bremer, og fortsætter: - Der er jo larm nytårsaften, og så må man prøve at gøre, hvad man kan for at ens hund ikke bliver alt for bange. Nogle sender deres hund på pensionat, men jeg har så muligheden ved mine forældre. Og hvis det er det, der skal til for at Pedro får en god aften, så er det det, jeg vælger, siger Vanessa Bremer.

Pedro er en blanding af en fransk bulldog og en fox terrier. Han er en livlig hund med masser af krudt i rumpen - bare ikke nytårsaften.Foto: Betina Skjønnemand
Annonce

Vigtig debat

Hun synes, det er en vigtigt at få talt om, at de fleste hunde har det svært nytårsaften. Hun er dog lidt splittet, når spørgsmålet går på, om hun mener, andre skal tage hensyn til hunde og dyr i det hele taget til nytår.

- Det synes jeg er både og. Hvis man ved, der er hunde i nabohuset, synes jeg godt, man kan tage hensyn og begrænse sit brugen af fyrværkeri. Generelt ser jeg det sådan, at man i hvert fald skal holde sig til de dage, hvor det er lovligt at fyre af. Jeg kan ikke se nogen grund til at skulle fyre af i to uger. Det er jo ikke kun vores kæledyr, det går ud over i sidste ende. Alle andre vilde dyr har jo heller ingen forståelse for, hvorfor der lige pludselig skal være høje brag, lugten af røg og eksplosioner. Det får dem til at gå i alarmberedskab og flygte, og i værste fald kan det ende ud i ulykker, siger Vanessa Bremer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce