Annonce
Ugeavisen Tønder

Peter solgte sin første elcykel i 1996 - siden er salget eksploderet

Hos Peter P Cykler i Tønder har der været et stødt stigende salg af elcykler siden begyndelsen af år 2000. I dag kan du få både racer-, mountainbike- og almindelige cykler med el. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Danskerne bliver mere og mere glade for elcyklen, der kan gøre en cykeltur på 50 kilometer til en lille søndags hyggetur. Sidste år steg importen af elcykler med 10 procent. Hos Peter P Cykler i Tønder er man sikker på, at elcyklen er kommet for at blive.

TØNDER KOMMUNE: "Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring" lyder en velkendt Povl Kjøller børnesang fra 1970'ere. Siden da er elcyklen blevet en del af gadebilledet, så man nu kan komme endnu hurtigere og længere omkring.

Peter Petersen fra Peter P Cykler i Tønder solgte sin første elcykel i 1996, og siden er der sket en hel del.

- Der var deromkring, at produktionen af elcykler vel egentlig startede. Der anså de fleste det for at være et handicaphjælpemiddel. Det gør man heldigvis ikke mere. I dag har folk fået øjnene op for alle fordelene ved en elcykel, siger han.

Annonce

Elcyklens popularitet kan også ses i statistikkerne. Sidste år slog antallet af importerede elcykler til Danmark nemlig rekord med 69.000, hvilket er en stigning på omkring 10 procent i forhold til året før.

- De sidste 10 år er det eksploderet. Det kom ikke så meget bag på os, for vi kunne se det ske i Holland. Der er vi bare lidt langsommere herhjemme. Det er kommet for at blive. I dag er det 60-70 af mit salg, der er el, siger Peter Petersen.

Hos Peter P Cykler har elcyklerne i høj grad overtaget forretningen. Der sælges dog også stadig almindelige cykler. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.

En lille tur på 50 kilometer

Den typiske elcykel kan hjælpe dig med en fart på op til 25 kilometer i timen, men batteriet i cyklen hjælper dig kun, så længe du selv træder i pedalerne. Selvom man får en ekstra hjælp, så skal man altså stadig yde en indsats.

Peter Petersen fremhæver især stabiliteten som en af elcyklens forcer sammenlignet med en almindelig cykel.

- Man har muligheden for at cykle og vide, præcis hvor lang tid det kommer til at tage. Det kan godt være, at du ved, du skal cykle 10 kilometer, men hvis du gør det på en normal cykel, og der er modvind hele vejen, så kan det tage meget længere end beregnet. Sådan er det ikke på en elcykel, siger han.


Det er alle typer, der køber en elcykel. Den kan være et alternativ til offentlig transport, og nogle unge par bytter også bil nummer to ud med en elcykel.

Peter Petersen, Peter P Cykler.


I begyndelsen var det især ældre mennesker, der kunne se fidusen i en elcykel hos Peter P Cykler. For det ekstra skub fra den eldrevne motor gav dem en langt større frihed til at komme rundt. Siden da er målgruppen blevet sværere at definere.

- Det er alle typer, der køber en elcykel. Den kan være et alternativ til offentlig transport, og nogle unge par bytter også bil nummer to ud med en elcykel, siger Peter Petersen.

Der sælges stadig også almindelige cykler hos Peter P Cykler, og det vil der også blive gjort i fremtiden. Men her er man ikke i tvivl om, at elcyklens popularitet er kommet for at blive.

- Med en elcykel kan man sige ”vi var lige ude på en lille tur på 50 kilometer”, siger Peter Petersen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

40 års jubilæum hos Ecco

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Tre ting du kan få ud af at være brandkadet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Ny café med fokus på madspild: Smørrebrød, kage og bobler på menutavlen

Ugeavisen Tønder

Succes med unge brandkadetter: Flere fortsætter som brandmand

Ugeavisen Tønder

Nummer 1: Vind, Strøm, Hjerte, Hus, Får

Ugeavisen Tønder

Nybagte forældre har kastet sig over hobby: Designer hylder og minimalistiske skriveborde

Ugeavisen Tønder

Friluftsbadene er klar til sommer

Ugeavisen Tønder

Ursula har altid engageret sig aktivt i demokratiet: Nu er hun ny klummeskribent i Ugeavisen

Ugeavisen Tønder

Efter hård nedrykning: Fodbold-flagskib har fundet en ny sportschef

Ugeavisen Tønder

Nu kan du handle i Bilka - i Tønder

Ugeavisen Tønder

Voksede op blandt brandmænd: Nu er de det selv

Ugeavisen Tønder

Klummeskribent bygger både og spiller musik

Ugeavisen Tønder

Pølsemagerens bedste bud på en gourmet hotdog

Ugeavisen Tønder

Citychef begejstret over længere åbningstider og udfasning af mundbind

Ugeavisen Tønder

Fra købmandsgård over museum til arkiv og udstilling

Ugeavisen Tønder

Over 200 børn var på madskole i Højer: - Hvad er en stavblender?

Ugeavisen Tønder

DM i skak: De lokale deltagere klarede sig over forventning

Ugeavisen Tønder

Grillsæsonen har ramt Danmark: Det kan mærkes i Højer

Ugeavisen Tønder

Skærbæk afholder fredagshygge

Ugeavisen Tønder

Det er her, musikken spiller: Tønder Festival indstifter Hall of Fame

Ugeavisen Tønder

Sol og smagsprøver: Fødevarehuset i Tønder er åbnet

Ugeavisen Tønder

Klumme: Man kan det, når man gør det

Ugeavisen Tønder

Thorsten hader at have ryggen fri

Annonce