Annonce
Ugeavisen Tønder

Red Barnet slår dørene op

Lokalformand for Red Barnet i Tønder, Svend Erik Lilleøre, glæder sig over, at Red Barnets genbrugsbutik i Carstensgade nu igen kan slå dørene op.Arkivfoto
Annonce

Tønder: Så kan der igen handles tøj og ting til børnene i Red Barnets genbrugsbutik i Carstensgade i Tønder.

Butikken har været lukket ned siden 12. marts, men nu er tiden inde til, at kunderne igen bydes indenfor i butikken.

- Vi har hørt fra mange børnefamilier, at der er brug for, at vi åbner igen, så de kan supplere børnenes garderobe, nu hvor de skal være så meget som muligt i børnepasning, skole og SFO, lyder det fra Red Barnet i en pressemeddelelse.

De frivillige fra Red Barnet har forberedt sig, så åbningen af butikken bliver helt i tråd med de gældende retningslinjer, og der vil blandt andet være værnemidler til rådighed for både kunder og de frivillige, ligesom der vil være procedurer og retningslinjer i butikken, der skal sørge for, at der ikke er risiko for smittespredning.

Butikken åbner torsdag den 14. maj klokken 13, og fremadrettet vil åbningstiderne være de samme som før nedlukningen, altså torsdage og fredage mellem 13 og 17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce