Annonce
Ugeavisen Tønder

Rema 1000 svømmer i mælk

Fem containere med sødmælk i stedet for fem kasser. Købmand Thomas Jordt græder dog ikke over spildt mælk. Han har sat prisen ned, og er sikker på, at han nok skal få solgt de mange liter mælk. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fem kasser sødmælk blev det fem containere ved en fejl. Rema 1000 i Tønder svømmer i mælk.

Annonce

Tønder: Der er ekstra god mulighed for at tillægge sig et flot mælkeskæg, hvis man lægger vejen forbi Rema 1000 i Tønder i øjeblikket.

De har nemlig et ekstraordinært godt tilbud på sødmælk, og det er der en ganske god grund til.

- Ved en fejl er vi kommet til at bestille fem containere med sødmælk i stedet for fem kasser. Så vi har sødmælk i rigelige mængder, lyder det fra købmand hos Rema 1000 i Tønder, Thomas Jordt.

De fem containere betyder, at Rema 1000 fik leveret 600 liter mælk i stedet for 75 liter. Så butikken har derfor næsten 10 gange så meget mælk som normalt.

Var det nu toiletpapir, vi havde bestilt for meget af, så var problemet knapt så stort.

Thomas Jordt, købmand Rema 1000 Tønder
Annonce

Det sker

Købmand Thomas Jordt tager dog situationen med ophøjet ro. Her bliver der så at sige ikke grædt over spildt mælk. For Thomas Jordt er fortrøstningsfuld.

- Vi skal nok få mælken solgt. Der er holdbarhed til den 23. januar, og nu er prisen sat ned. Og vi har allerede nu solgt en del. Så det skal nok gå, lyder den optimistiske kommentar.

Det er da heller ikke første gang, at der bliver bestilt for meget af en vare.

- Sådan noget sker en gang imellem. Det kan ikke undgås. Det er selvfølgelig værst, når det sker på datofølsomme varer, som for eksempel mælk. Var det nu toiletpapir, vi havde bestilt for meget af, så var problemet knapt så stort. Det er noget værre med mælk, konstaterer Thomas Jordt.

Det er heller ikke første gang, at Thomas Jordt svømmer i mælk.

- Jeg har prøvet det samme med alt for meget mælk én gang før. Det var da jeg var købmand i Aabenraa.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce