Annonce
Ugeavisen Tønder

Skotter sender musikalsk videohilsen til Tønder Festival

Maria Theessink glæder sig over en lang videohilsen til Tønder Festival fra en lang række skotske musikere. Vi er meget glade for at være den danske festival, der får lov at præsentere Postcards from Scotland, siger hun. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard
18 af Skotlands største folkroots-navne sender et musikalsk postkort til publikum rundt i verden. Tønder Festival er en af de udvalgte festivaler, der får en særlig hilsen.
Annonce

TØNDER:  Musikscenen overalt i verden er ramt af corona, og i Skotland er en række af de bedste og flittigst turnerende folkroots-bands gået sammen i projektet Postcards from Scotland.

Det digitale postkort er en hilsen med video, lyd og fortælling fra hvert navn som en hilsen til det publikum, som under normale omstændigheder skulle have oplevet nogle af de skotske musikere denne sommer.

Tønder Festival, som altid har haft mange skotske navne på programmet, er en af de udvalgte, der modtager et digitalt postkort, som har 18 af Skotlands bedste folkroots-navne med.

Annonce

Vi er i samme båd

Mange af navnene har tidligere optrådt på Tønder Festival: Blazin’ Fiddles, Breabach, Elephant Sessions, Fara, Kris Drever, Ross Ainslie and Ali Hutton, RURA, Skerryvore og Talisk.


I disse corona-tider er det også vigtigt, at vi står sammen internationalt – vi er alle i samme båd.

Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival


- Vi er meget glade for at være den danske festival, der får lov at præsentere Postcards from Scotland. Vi har en lang tradition for at præsentere skotsk musik på Tønder Festival, siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival, i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

- I disse corona-tider er det også vigtigt, at vi står sammen internationalt – vi er alle i samme båd. Jeg håber, mange vil bakke op om projektet og sende økonomisk støtte også til vores skotske musikervenner.

De 18 musikalske postkort er sammensat af videohilsner, fortællinger om de enkelte bands og deres hjemsteder og – naturligvis – musik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce