Annonce
Ugeavisen Tønder

Smag på Marsken: Tusindvis af gæster tog for sig af retterne

Rømø Rejer bøde på en rejemad med  friskpillede hesterejer. Rejeskipper Lasse Guldberg Sörns havde taget 18 kilo rejer med fra vadehavsøen. Det er dobbelt så mange, som sidste gang, fortalte han. Foto: Martin Franciere
Lørdagen igennem valfartede folk til Højer for at smage på marsken og se håndværkere i sving med deres arbejde. Formand for Højer Vandtårn er yderst tilfreds med fremmødet.

HØJER: Duften af nybagt brød og grillede pølser hang i luften over Højer lørdag. Her var der Smag på Marsken og Højer Håndværksfestival på samme tid.

Smag på Marsken fik i den gad trukket folk til byen bag diget dagen igennem, hvor de mange udstilleres lækkerier blev set an, smagt og testet - og købt.

En af boderne, der tiltrak sig ganske megen opmærksomhed, var Rømø Rejer, der bød på en rejemad med friskpille rejer. Og det var en ganske populær spise.

Annonce

- Vi har taget dobbelt så mange rejer med, som da vi deltog for to år siden, fortæller skipper og medejer af Rømø Rejer, Lasse Guldberg Sörns.

Kom der 3000 gæster, var det en succes, havde arrangørerne talt om på forhånd. Men fremmødte var sandsynligvis langt større lørdagen igennem - pladsen omkring vandtårnet var i hvert fald fyldt godt op. Foto: Martin Franciere

De små tapas med hesterejer forsvandt hurtigt, til gengæld kunne man købe et pund rejer for 180 kroner. Og bare rolig, de var pillede og lige til at indtage.

Lasse Guldberg Sörns er glad for de tilbagemeldinger, rejefiskeren får under Smag på Marsken:

- Det bekræfter os i, at vi har et godt produkt.

Madteltet

Ikke langt fra rejeboden kunne man prøve kræfter udi madlavningens svære kunst. Men så svært var det nu ikke for en gruppe lokale børn, der havde givet sig i kast med at lave en skål salat og frikadeller.

Vi havde sat 3000 gæster som et succeskriterie. Jeg har på fornemmelsen, at når dagen er gået, har der været mange flere besøgende.

Theis Nilsson, fmd. Højer Vandtårn, om lørdagens arrangement
Der var også maskiner og får på pladsen. Især de uldede dyr var populære hos de yngste. Foto: Martin Franciere

Mens Smilla æltede godt i frikadellefarsen, var Luna og Tobias i gang med at ordne hvidløget, der skulle hakkes, før det blevet puttet i salaten.

- Det går faktisk godt for os, noterede Tobias Jensen, der glædede sig til, at maden skulle spises.

Selv om det virkede som om, at folk primært besøgte pladsen for at se, lugte og smage på de mange lokale fødevareprodukter, så havde gæsterne også mulighed for at se håndværkere i sving, sætte sig i en gammel bil eller opleve Preben Glud give en spritny engangsbåd et glat lag trætjære.

Annonce

En lang køretur

Ikke langt fra ham stod en gruppe gråhårede personer og betragtede en ældre bilmodel, men lille Eivind levnede ikke bilen et blik. Til gengæld havde den treårige dreng kastet sin kærlighed på en gammel, blå Fordson Dexta og sat sig godt til rette i sædet - og til stor morskab for sin far og bedstefar havde han proklameret, at nu var han klar til at køre hjem.

Luna og Tobias midt i billedet havde travlt med at lave en salat, som skulle nydes med frisklavede frikadeller. Det går faktisk godt for os, noterede Tobias Jensen. Foto: Martin Franciere

- Du kan godt få problemer, når du rammer motorvejen i traktoren. I øvrigt er der langt hjem til Svendborg, grinede de to ældre generationer.

En af parametrene til at måle tilstrømningen af gæster til det gratis arrangement var Højer Pølsers grillede pølser. De gode pølsemagere havde kørt 800 pølser til pladsen, men da klokken ramte 12 var der en lang, lang kø af kunder, der ville have en friskgrillet pølse med brød. Allerede på det tidspunkt var halvdelen solgt, og der var udsigt til, at de 800 pølser ikke rakte til hele dagens efterspørgsel.

Treårige Eivind Silberg Aalling havde sat sig til rette i traktorsædet og var til sin far og bedstefars store morskab klar til at køre den blå Fordson hjem til Svendborg. Foto: Martin Franciere

Theis Nilsson er formand for Højer Vandtårn og medarrangør af lørdagens håndværker og madfestival i Højer. Allerede midt på dagen var han sikker på, at successen var i hus.

- Vi havde sat 3000 gæster som et succeskriterie. Jeg har på fornemmelsen, at når dagen er gået, har der været mange flere besøgende, lød det tilfreds fra vandtårns-formanden.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Schackenborgfonden skal have ny direktør

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Pia slog døren op til bløde hvidevarer

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Klumme: Politikerlede, lede politikere eller politikere der vil lede?

Ugeavisen Tønder

IT & Co køber op i Ballum-virksomhed

Ugeavisen Tønder

1505 års erfaring samlet på et sted

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Loppemarked, julehjerter og valgtest

Ugeavisen Tønder

Årets østerskok blev fundet på Rømø

Ugeavisen Tønder

Veninder gennem mere end 35 år: - Der er ikke den ting, du ikke kan

Trafik

Højsæson for hjortepåkørsler er startet

Ugeavisen Bramming

Folkemøde om grænsen bliver et kulturelt festfyrværkeri

Ugeavisen Tønder

Klumme: Varemangel?

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Debatmøder, græskar og suppe til den kolde tid

Ugeavisen Tønder

Tilbage til fortiden: Tørre marker forvandles til våd natur

Ugeavisen Tønder

Rekordhøjt besøgstal ved Vadehavsmesse

Ugeavisen Tønder

Trivselsgrupper skal hjælpe børn ud af mobning

Ugeavisen Tønder

Langt fra sin storhedstid: Tønderblomsten er kommet på værksted

Ugeavisen Tønder

Kulturskole på trods

Ugeavisen Tønder

Klumme: KV21 – valget med de mange?

Ugeavisen Tønder

109 år med teater: - Vi er ikke i superligaen, men vi er i hvert fald i 1. division

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: En kastanjemorder og en stor messe

Ugeavisen Tønder

Optimisme trods træg opstart for Fars Legestue

Ugeavisen Tønder

Tønder Kommune invitere til borgertræf: Kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab?

Ugeavisen Tønder

Ny frisør i byen: Kendt ansigt i byen tog springet og åbner nu dørene til egen frisørsalon

Annonce