Annonce
Ugeavisen Tønder

Sommermusik i Tønder Kristkirke

Steen Wrensted Jensen sidder bag orglet, når der indbydes til koncert i Tønder Kristkirke den 9. juli. Privatfoto
Annonce

Tønder:  Torsdag eftermiddag den 9. juli står der Bach, Telemann, Vierne og Hartmann på programmet, når organist Steen Wrensted Jensen spiller op til koncert i Tønder Kristkirke.

Det er sommertid, og om end koncerten indledes med Bachs dramatisk knugende ”Fantasi i g-mol”, er man dog kun godt fem minutter videre i programmet allerede ovre i den tilhørende ”muntre fuga”.

Af Vierne spilles tre mindre stykker, hvoraf den sødmefulde ”Berceuse” er tilegnet Viernes datter Colette.

Telemann repræsenteres med ”Triosonaten for orgel”, og af danske Hartmann kan man opleve ”Fantasi for orgel”.

Alt i alt byder koncerten således på lidt af det ene og andet, en let sommeranretning, som det præsenteres i pressemeddelelsen.

Der er gratis adgang til koncerten, som begynder klokken 16 og varer tre kvarters tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce