Annonce
Ugeavisen Tønder

SuperBrugsen i Løgumkloster får historisk godt resultat

SuperBrugsen i Løgumkloster rider med på bølgen af lokale brugsforeninger, der nyder godt at grænselukningen. Sidste år fik foreningen bag et historisk stort overskud på over 1,8 millioner kroner. Foto: Martin Franciere
SuperBrugsens resultat for 2020 endte på den gode side af 1,8 millioner kroner.

LØGUMKLOSTER: Den vedvarende nedlukning af grænsen til Tyskland sidste år kan aflæses direkte af årets overskud i SuperBrugsen i Løgumkloster.

Sidste års regnskab er netop afsluttet, og resultatet blev fremlagt på et virtuelt møde i sidste uger. Her fik deltagerne i generalforsamlingen at vide, at resultatet for 2020 endte på den gode side af 1,8 millioner kroner.

Formandsberetningen blev fremlagt af den afgående formand, Henrik Willerslev. I sin tale kom han ind på, at coronaen godt nok har været skidt for meget - men som bekendt er intet så skidt, at det ikke gør godt for noget.

Annonce

- Som vi kan se på bundlinjen har det været et rigtigt godt år for vores butik. Det er tankevækkende hvor mange penge, der under normale omstændigheder forsvinder ud af vores område. Vi håber, at når tilstandene igen bliver normale at kunne fastholde kundestrømmen, sagde Henrik Willerslev i sin sidste beretning som formand.

SuperBrugsen i Løgumkloster fik sidste år et overskud på 1,8 mio. kr. Foto: Martin Franciere

Årets rekordgode resultat kan også aflæses i de penge, som SuperBrugsen uddeler til lokale, velgørende formål. Mens Løgum IF modtog 49.000 kroner forrige år, har sportsforeningen i år fået doneret næsten 51.000 kroner fra SuperBrugsen.

Desuden har KFUM-spejderne i Løgumkloster modtaget 13.500 kroner, Senior Sjov i Bedsted 6500 kroner og Løgumkloster Lokalråd 10.500 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce