Annonce
Ugeavisen Tønder

Tønder Revy klar med både sjov og alvor

Tønder Revy er igen klar til tant, fjas - og også alvor, når revyen har premiere den 24. april. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Revy er igen klar til at underholde med stort og småt fra Tønder - og resten af verden.
Annonce

Tønder: Vi skal ikke træde nogen for hårdt over tæerne, men vi skal heller ikke være tandløse.

Ordene kommer fra Lars Løbner Hansen, der er en del af Tønder Revys forfattergruppe, ligesom han også selv står på scenen, når revyen løber af stabelen fra den 24. april på scenen i Schweizerhalle i Tønder.

Fredag i sidste uge havde revyen indkaldt til pressemøde for at infomere og løfte en lille smule af sløret for, hvad publikum kan forvente sig af årets revy.

- Det er lidt guld og glimmer over det i år. Og så kommer vi heller ikke udenom Hollywood-vinklen. Tønder er jo kommet noget nærmere Hollywood på det seneste, fortalte Tønder Revys instruktør, Tommy Juhl blandt andet ved pressemødet.

Annonce

14 skuespillere

Tønder Revy har i år 14 skuespillere på scenen. Otte mandlige og seks kvindelige, og de suppleres af et fem-mands live-band på scenen.

- Vi er virkelig priviligeret at have et liveband. Det er vi rigtig taknemlige for, fortalte Tommy Juhl videre.

Ny på scenen i år er unge Mads Langelund, men ellers er der tale om skuespillere, der før har betrådt Schweizerhalles skrå brædder.

Annonce

Stor bredde

Publikum til revyens fem forestillinger kan glæde sig til 24 numre, der både tager udgangspunkt i det nære og det landsdækkende. Blandt andet vil der naturligvis blive plads til at nævne, at året i år er valgår.

Men derudover var der ikke mange hints fra holdet bag årets revy. Man må selv møde op og se, hvad revyens hold har fundet på i år.

Billetsalget til årets revy starter mandag den 8. april mellem 16 og 18 i Schweizerhalle, og siden overgår det til onlinesalg i lighed med sidste år.

Revyens spiller fem forestillinger med premiere onsdag den 24. april kl. 19.30. Herefter er der forestillinger til og med søndag den 28. april - alle kl. 19.30.

Årets revyplakat er lavet af den unge kunstner Julia Reinhardt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce