Annonce
Ugeavisen Tønder

TM Tønder henter ungt talent i liga-klub

19-årig Mikkel Damgård har sat sit navn under en kontrakt med TM Tønder Håndbold. Han trækker i den røde trøje i næste sæson. Privatfoto
TM Tønder har indgået aftale med den talentfulde stregspiller, Mikkel Damgaard, der kommer til klubben fra Mors/Thy Håndbold.

TØNDER: Sideløbende med at TM Tønder Håndbold på banen kæmper for overlevelse i 1. division, arbejder klubbens ledelsen i kulissen hårdt på at styrke truppen og holdet til næste sæson.

I den forbindelse har klubben netop sikret sig en underskrift fra den unge stregspiller, Mikkel Damgaard, der i den kommende sæson kommer til Tønder fra ligaklubben Mors/Thy Håndbold. Direktør i TM Tønder, Kim Wittenkamp, glæder sig over tilgangen:

- Mikkel Damgaard er en ung spiller, der har et stort potentiale. Han kommer fra et særdeles stærkt håndboldmiljø på Mors, hvor han er stregspiller på deres U19 liga og været tilknyttet klubbens talent- og udviklingstrup. Mikkel har, trods hans unge alder, allerede prøvet meget. Dels har han i mange år været tilknyttet DHF`s talenttræning, og han var også med på det danske U18-landshold, som vandt bronze ved EM i 2018. Han er hårdtarbejdende og dygtig i begge ender af banen. Som person passer han perfekt ind i vores profil, siger Kim Wittenkamp.


Mikkel Damgaard er en ung spiller, der har et stort potentiale.

Kim Wittenkamp, direktør, TM Tønder Håndbold


Mikkel Damgaard ser frem til at trække i den røde Tønder-trøje. Han bliver HHX-student til sommer, og så flytter han hjem til Esbjerg, hvor han er født og opvokset.

Dagens kamp

Efter to sejre i træk spiller TM Tønder søndag den tredje turneringskamp inden for en uge. Modstander på udebane er Team Sydhavsøerne. Den første kamp i Tønderhal 2 mellem de to hold endte med en sejr på 29-28 til Sydhavsøerne.

Søndagens kamp fløjtes op klokken 15 og spilles i Maribohallerne uden tilskuere. Kampen kan dog følges live via Team Sydhavsøernes Facebook-side.

- Jeg kender Tønder og TM Tønder rigtig godt. Jeg har spillet mange gange i hal 2, og så kender jeg mange af de unge spillere, som er i klubben. Efter næsten tre år på Mors, så glæder jeg mig til at prøve mig selv af i en ny klub og til de udfordringer, som venter. TM Tønder har en ung trup med mange talentfulde spillere, og så har klubben jo videreudviklet mange rigtig dygtige spillere de sidste mange sæsoner, siger Mikkel Damgaard i en udsendt pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce