Annonce
Ugeavisen Tønder

TM Tønders økonomi er påvirket af coronakrisen

Kim Wittenkamp, direktør i TM Tønder, fortæller om klubbens økonomi - sponsorkronerne er blevet færre. Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce

Tønder: TM Tønder er påvirket af coronakrisen. Men hvordan klubbbens økonomiske situation helt præcis er, kan dog være være svært at sige.

- Det er et stort spørgsmålstegn, lyder det fra TM Tønders direktør, Kim Wittenkamp.

Når han ikke kan udtale sig skråsikkert om økonomien, hænger det blandt andet sammen med, at man i klubben ikke ved præcist, hvilken støtte fra staten man får i den kommende tid - hvis overhovedet nogen.

- Nu har vi involveret vores revisor i det for at kunne finde ud af, om der overhovedet er noget, vi kan hente, fortæller Kim Wittenkamp.

Sponsorkronerne er nu færre i klubben.

- Det er sådan set gået okay, men vi har mistet nogle sponsorater i forhold til coronakrisen. Det har vi. Men ikke i det størrelsesforhold, som nogle klubber havde spået, fortæller Kim Wittenkamp, og peger på, at der var snak om et fald i sponsorkroner på omkring 20-25 procent.

Der er TM Tønder ikke endt. Kim Wittenkamp vurderer, at klubben har mistet 10-15 procent i sponsorindtægter på grund af coronakrisen.

Samtidig får klubben i øjeblikket ingen entréindtægter, da kampene spilles uden tilskuere.

De kommende måneder skal TM Tønder forsøge at sikre sig en ny sæson i 1. division - Kim Wittenkamp tror fuldt og fast på, at det lykkes. Han er klar i mælet, når han skal beskrive de økonomiske konsekvenser af nedrykning.

- Det ville være en katastrofe for os, fastslår direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce