Annonce
Ugeavisen Tønder

TMT: Jesper bliver i Tønder

Jesper Redlefsen er også i næste sæson at finde i TM Tønders røde trøje. Han har netop forlænget sin kontrakt med klubben.Arkivfoto
TM Tønder håndbold har forlænget kontrakten med Jesper Redlefsen med yderligere én sæson. Jesper Redlefsen spiller venstre fløj.
Annonce

Tønder: Den 22-årige venstre fløj, Jesper Redlefsen, har forlænget aftalen med TM Tønder. Det betyder, at den unge fløjspiller også i den kommende sæson vil være at finde i TM Tønders røde trøje og på holdkortet.

Jesper Redlefsen er fra lokalområdet, og har i børne- og ungdomsårene spillet i MUIF og efterfølgende TM Tønder ungdom, inden han var to sæsoner i Skanderborg Håndbold.

De seneste tre sæsoner har Jesper Redlefsen spillet seniorhåndbold i TM Tønder, hvor han har været en fast del af førsteholdstruppen.

Annonce

Glad træner

Det glæder cheftræner Jan Paulsen, at Jesper Redlefsen også er i klubben næste år.

- Jesper er en spiller, som har haft en stigende formkurve gennem denne sæson, hvor han også har fået en større rolle på holdet. Jespers styrker ligger i hans fysik, via hurtighed og hans springkraft kommer han til gode afslutninger. Jesper er en spændstig spiller, der er ung, har masser af gå-på-mod og et godt udviklingspotentiale. Jeg forventer, at han tager yderligere et skridt fremad i den kommende sæson, lyder det fra Jan Paulsen i en pressemeddelelse.

Jesper Redlefsen er glad for, at det bliver til endnu en sæson i TM Tønder.

- Jeg er super glad for, at jeg er i klubben endnu en sæson. Grunden til, at jeg har valgt at forlænge med TM Tønder Håndbold er, at jeg specielt i 2020 har fået en masse spilletid, hvilket har været med til at udvikle mig meget. Jeg håber, at jeg næste sæson kan fortsætte min udvikling med endnu mere spilletid og ansvar. Samtidig er jeg glad for, at jeg kan blive i klubben, som jeg stammer fra, og det passer ligeledes perfekt i forhold til mit arbejde hos PTI, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce