Annonce
Ugeavisen Tønder

Trods corona: Kommunen forsøger at opretholde serviceniveau

Tønder Kommune forsøger - trods corona - at opretholde et så højt serviceniveau som muligt. Arkivfoto
Statsminister Mette Frederiksen meldte onsdag aften ud, at alle offentlige institutioner de næste to uger skal tilbyde nødberedskab. Borgmester Henrik Frandsen understreger, at kommunes medarbejdere holder fuldt fokus på at sikre borgerne et så højt serviceniveau som muligt.
Annonce

Tønder Kommune: Tønder Kommunes borgmester og direktion mødtes efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde og drøftede, hvordan man i Tønder Kommune vil følge Statsministeriets og sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Borgmester Henrik Frandsen lægger ikke skjul på, at der vil være gener for mange borgere i de kommende uger, men samtidig understreger han, at alt vil blive sat ind for at sikre pleje- og omsorgsområdet. - Vi har arbejdet rigtigt hårdt for at sikre, at plejen og servicen på ældre- og handicapområdet bliver så lidt berørt af omstændighederne som overhovedet muligt. Borgere og pårørende kan være helt trygge ved, at hjemmehjælpen møder op, og maden bliver bragt ud, forsikrer Henrik Frandsen i en udsendt pressemeddelese.

Få fat på kommunen

Hvis man som borger har spørgsmål til status på Tønder Kommunes services, kan man både holde sig orienteret via kommunens hjemmeside www.toender.dk eller kontakte kommunens hovednummer - 74 92 92 92.

Telefonen vil være bemandet i følgende tidsrum:

Man.-ons. 9-15
Tors. 9-17
Fre. 9-13

Kommunens hovednummer kan dog ikke benyttes til spørgsmål vedrørende den enkelte borgers sundhed og/eller status på borgernes individuelle sagsbehandling.

Annonce

Ekstraordinær situation

Tønder Kommunes borgmester understreger, at selvom det på alle måder er en ekstraordinær situation, så kan borgerne være trygge ved, at Tønder Kommune vil gøre alt for at leve op til forpligtigelserne overfor borgerne. Samtidigt opfordrer Henrik Frandsen borgerne til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

- Vi skal løse opgaven i fællesskab, uden at vi er sammen. For vi har alle sammen et fælles ansvar for at leve op til de råd og vejledninger, som Sundhedsstyrelsen er kommet med. Og hvis vi står sammen om at følge anbefalingerne, så får vi forhåbentlig hurtigere bugt med Corona-virussen, siger Henrik Frandsen./beskj

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce