Annonce
Ugeavisen Tønder

Tyskerne bliver budt velkommen med sol, strand og natåbent

Sol og Strand har besluttet at holde ekstraordinært aften/natåbent på udvalgte kontorer, når den dansk/tyske grænse åbner mandag den 15. juni.Privatfoto
Annonce

Rømø: Fra 15. juni er det igen muligt for udenlandske feriegæster at krydse den danske grænse, og på det tidspunkt vil mange gæster gerne så hurtigt som muligt i gang med ferien. Derfor vælger udlejningsbureauet Sol og Strand at holde døgnåbent på sine syd- og vestjyske kontorer.

- Vores gæster har booket feriehuset allerede fra lørdag den 13. juni, men de kan først komme over grænsen om mandagen. Derfor har vi besluttet vi, at vi vil åbne kontorerne til midnat for at give vores tyske gæster mulighed for at komme i deres feriehuse i det øjeblik, det er muligt, siger regionschef i Vestjylland, Jimmi Nielsen, i en pressemeddelelse.

Sol og Strand har i alt 21 lokalkontorer fordelt i Danmark, og det er besluttet at holde ekstraordinært åbent på kontorerne i Vejers Strand, Blåvand, Søndervig og på Rømø, der traditionelt har mange tyske gæster.

Regeringen har besluttet, at gæster fra Tyskland, Norge og Island kan få indrejse i Danmark ved fremvisning af et gyldigt lejebevis på et ophold af minimum seks dages varighed. Der er dog lavet en undtagelse i den første uge efter grænseåbningen, hvor man tillader indrejse, selv om der blot resterer fem dage tilbage af bookingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce