Annonce
Ugeavisen Tønder

Ulla har sagt farvel efter 29 år: - Livsbekræftende at være sammen med børn

Ulla Nissen stopper som pædagog og leder af Løgum Børnegård efter knapt 30 år. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
I næsten 40 år har Ulla Nissen arbejdet som pædagog i Tønder Kommune, og knapt 30 år af dem som leder af Løgum Børnegård. Men nu har hun sagt farvel til børnene og sit personale.

LØGUMKLOSTER - Det er Ulla!

Gensynsglæden og forundringen er stor hos flere af børnehavebørnene på Løgum Børnegårds legeplads, selvom det kun er en enkelt dag siden, at de sagde farvel til Ulla Nissen, der har været leder i næsten 30 år - nærmere bestemt 29 år og 1,5 måned.

- Personalet har været gode til at forklare børnene det. Nogle har spurgt, ”jamen hvorfor stopper du”, og så har jeg jo bare sagt, at det er fordi, at jeg er blevet gammel nok til ikke at skulle arbejde mere, siger Ulla Nissen.

Annonce

Officielt stopper hun først den 5. juni, men inden da er der noget ferie, der skal afholdes, så børnene og personalet er der blevet sagt farvel til. Dermed slutter et arbejdsliv med knapt 40 år som pædagog.

- Min mand er ni år ældre end jeg, og han har gået hjemme en del år. Vi skal jo også nå at nyde tiden sammen, og så skal man jo stoppe mens legen er god, og kroppen stadig kan lidt, siger Ulla Nissen, der selv er 63 år.

Ulla Nissen har ikke haft tid til så mange hobbier, mens hun har arbejdet. Det håber hun, at hun kan få nu, når hun går på efterløn. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.

Aldrig i tvivl

Ulla Nissen har vist, at hun ville være pædagog siden teenageårene, og derfra var hun aldrig i tvivl. Da Ulla hun var færdig med realeksamen, fik hun et job i en vuggestue, og så klikkede det hele for hende.

Uddannelsen tog hun i Aabenraa, og derefter begyndte hun i et barselsvikariat i Døstrup, dernæst var hun ni år i Markledets Børnehave i Løgumkloster, inden hun blev leder af Løgum Børnegård, hvor hun altså blev resten af sin karrierer.

- Det er en lille institution, så jeg har også været meget pædagog. Det har jeg været glad for. Jeg ville aldrig have valgt et stort sted, hvor jeg skulle sidde på kontor hele dagen, for jeg er så glad for at være sammen med børn, siger Ulla Nissen.

Indimellem har tanken da strejfet hende, om hun skulle prøve noget nyt.

- Jeg har da gjort mig nogle tanker indimellem om, hvad jeg ellers kan, men jeg har også altid spurgt mig selv, ”jamen kan du undvære det her”. På et tidspunkt fik jeg lyst til at udvikle mig yderligere, og det var derfor, at jeg blev leder, siger Ulla Nissen.

Blå bog

  • Ulla Nissen er 63 år og har været leder af Løgum Børnegård i næsten 30 år.
  • Hun bor i Løgumkloster sammen med sin mand. Tilsammen har de fire børn, og syv børnebørn.
  • Ulla Nissen har arbejdet i næsten 40 år som pædagog forskellige steder i Tønder Kommune.
Annonce

Konstant udvikling

For hende har både springet til at blive leder og fagets generelle forandring været med til at sikre, at arbejdet aldrig har været kedeligt.

- Nogle vil sige, ”Kunne hun ikke finde på noget andet end 29 år samme sted?”. Men pædagogfaget har været i konstant udvikling alle årene. Forventningerne til en børnehave har virkelig ændret sig, siger hun.

Tidligere var pædagogernes opgave primært at passe børnene, mens Ulla Nissen i dag oplever at forældrene stiller højere krav. Derudover er der også kommet en del mere papirarbejde og registrering.

- Det har været vildt spændende, det er også derfor, at jeg er blevet ved så længe. Det har været så foranderligt. Og så er det jo livsbekræftende at være sammen med børn, siger Ulla Nissen.

Ulla Nissen har elsket at arbejde med børn, men nu er tiden kommet til et nyt kapitel i hendes liv. Hun vil dog savne både børnene og de snakke, som hun har haft med kollegaerne. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Annonce

I trygge hænder

Det er da også særligt børnene, hun vil komme til at savne, når hun om ganske kort tid går på efterløn, men også kollegaerne.

- Jeg kommer også til at savne de snakke, jeg har med mine kollegaer. Vi er jo en lille gruppe, så vi kender hinanden, uden at vi ses privat. Vi bruger jo os selv hele tiden i jobbet, så har man en dårlig dag, er det vigtigt, at de andre ved det, siger Ulla Nissen.

Hun er dog sikker på, at Løgum Børnegård er i trygge hænder.

- Lige nu er min største glæde, at jeg afleverer en børnehave, der er velfungerende og fuld af børn, også til det næste optag, siger Ulla Nissen.

Det vil sige at alle 35 pladser er fyldt op. Heraf er 16 småbørn, der er under tre år, og 19 børnehavebørn.

Efter næsten 30 år samme sted er det også sket flere gange, at Ulla Nissen har mødt børn, som hun tidligere har passet, der er vokset sig store og nu selv står med et barn, der skal afleveres i vuggestuen.

- Så tænker man jo, at man også selv er ved at være lidt voksen, siger hun grinende.

Annonce
Ugeavisen Tønder

Fint besøg på Tønder Gymnasium

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jobcenter Tønder er klar med ny jobdating

Annonce
Ugeavisen Tønder

Ny rådgiver

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Jimmy og Rikke fik inspiration til at lave bolsjer på YouTube: Nu lever de af at sælge håndlavede bland-selv-bolsjer

Ugeavisen Tønder

Uldspinderi på vej mod genåbning og starter med en efterlysning

Ugeavisen Tønder

Ringridning: Gæsterne stod tæt mens der var langt mellem hestene

Ugeavisen Tønder

Klumme: En del af noget større

Ugeavisen Tønder

Bliv klogere på Løgumklosterkniplinger på ny udstilling

Ugeavisen Tønder

40-års jubilar: - Jeg har aldrig rigtig tænkt, at jeg skulle noget andet

Erhverv

Én er blevet til to i Blomsterbinderiet: Rikke er blomstret op efter sygdomsplaget tid

Ugeavisen Tønder

Skærbækcenteret vil have dig med på råd

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: 50 kroner for 250 gram kartofler

Annonce