Annonce
Ugeavisen Tønder

Video: Højer Mølle fik sin hat

Tirsdag fik Højer Mølle sin hat og delvist også sine vinger tilbage efter restaurering. Monteringen af den tonstunge hat var et tilløbsstykke.
Annonce

Højer: Tirsdag var en stor dag på Højer Mølle. Her fandt den foreløbige kulmination på flere års arbejde nemlig sted, da den cirka 15 tons tunge, nyrenoverede møllehat skulle tilbage på plads på toppen af møllen.

Mange lokale havde lagt vejen forbi for at følge det minutiøse arbejde med den kæmpestore kran, der skulle til for at hejse den store hat på plads.

Der er en del arbejde både med vingerne og med det indvendige, der endnu skal laves. Så vi regner med, at der venter omkring tre ugers arbejde med det.

- Hatten har ligget her i gården ved møllen, hvor de har arbejdet på den undervejs, men vingerne er blevet lavet færdige i Holland, forklarer museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, Anne Marie Overgaard.

Annonce

Ingen corona-problemer

Anne Marie Overgaard blev lidt nervøs, da Danmark lukkede ned i forbindelse med coronaen, fordi restaureringen af møllehatten og vingerne blev varetaget af hollændere. Men hendes bange anelser blev gjort til skamme.

Den nye møllehat lå i gården ved Højer Mølle, og her har møllebyggerne arbejdet på den gennem længere tid. Tirsdag var det så endelig tid til at hejse den op. Foto: Betina Skjønnemand

- Vi har slet ikke haft nogen problemer i den sammenhæng. De mennesker, der har skullet hertil for at arbejde på møllehatten, er kørt lige igennem, konstaterer hun.

Den nye møllehat har altså haft hjemsted i gården ved Højer Mølle. Vingerne derimod tog vejen fra Holland til Højer tirsdag. Heller ikke denne særtransport var der nogen problemer med.

Annonce

Stadig arbejde at gøre

Selvom Højer Mølle fik sin hat og også de bare møllevinger tirsdag, så venter der stadig en del arbejde, før møllen er helt klar.

Den omkring 15 tons tunge møllehat blev løftet op på Højer Mølle tirsdag formiddag. Foto: Betina Skjønnemand

- Der er en del arbejde både med vingerne og med det indvendige, der endnu skal laves. Så vi regner med, at der venter omkring tre ugers arbejde med det. Og så skal hatten også senere have en omgang tjære, men det venter vi med, så den nye hat lige kan nå at "dampe" af, inden vi sætter det arbejde i gang, fortæller Anne Marie Overgaard.

Annonce

Indvielse efter sommeren

Når arbejdet er helt færdigt, så skal det naturligvis fejres med en eller anden form for indvielse.

- Vi kommer nok forbi sommeren, inden vi er klar til det. Der er mange, vi skal takke, og vi vil gerne have, at der kan komme nogle mennesker til sådan en indvielse. Lige nu er det hele lidt usikkert, så det passer måske meget godt, at det bliver senere, siger Anne Marie Overgaard.

Højer Mølle får ligeledes nye vinger. Den første del af de lange vinger blev også påsat på møllen tirsdag. Foto: Betina Skjønnemand

Møllehatten har været under renovering siden sidst i november sidste år. Det er den hollandske møllebygger Jos Geverink fra firmaet Molenmakerij Groot Wesseldijk, der har ansvaret for den 4,3 millioner kroner dyre renovering. Penge, der kommer fra donationer fra blandt andre A. P. Møller Fonden, Augustinusfonden, Højer Byfond og SE Vækstpulje.

Højer Mølle

Højer Mølle er en hollandsk vindmølle med helmuret undermølle og galleri.

Møllen blev bygget i 1857 og er placeret midt i Højer by.

Møllen har syv lofter, og er 22 meter høj. Dermed er den den højeste af sin art i Nordeuropa.

Møllehatten blev sænket ned med høj præcision. Foto: Betina Skjønnemand
Monteringen af den nye møllehat tiltrak sig stor lokal interesse. Foto: Betina Skjønnemand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce