Tønder: Onsdag lagde AsylSyd Tønder et opslag op på Facebook. Nogle af de unge beboere i alderen 16-17 år på centeret manglede akut noget varmt tøj i det kolde vintervejr.
Derfor efterspurgte centerets personale, om der var nogen borgere i kommunen som kunne undvære en vinterjakke eller andet vintertøj.
Og så gik det stærkt.
Hanne Dinesen, afdelingsleder for Børnecenter TønderDa vi var nede at kigge, var der kun sommertøj tilbage. Vi står med nogle unge mennesker, der absolut ikke er vant til minusgrader
- Jeg tror, at opslaget er blevet delt over 400 gange. Og det er bare væltet ind med overtøj, støvler og vintertilbehør. Vi har et kontorrum, der er fyldt op med overtøj nu, fortæller en glad Henne Dinesen, der er afdelingsleder for Børnecenter Tønder, som er en del af AsylSyd Tønder.
Lager brugt op
Normalt har centeret deres eget lille genbrugscenter, hvor beboerne kan komme at købe tøj for et symbolsk beløb. Men på grund af corona, er der ikke blevet samlet tøj ind til genbrugscenteret.
- Da vi var nede at kigge, var der kun sommertøj tilbage. Vi står med nogle unge mennesker, der absolut ikke er vant til minusgrader, siger Hanne Dinesen.
Mængden af tøj, der var kommet ind, overraskede medarbejderne beboerne med. Men det var ikke kun dem, der var rørte over den store donation. Det var afdelingslederen også.
- Der har kun været meget ros og positive rygklap. Det er meget rørende, fortæller hun.
Nu skal de unge mennesker prøve tøjet. Det, som de ikke kan passe, bliver sendt videre til AsylSyds øvrige afdelinger i Løgumkloster og Hviding.
Som tak for donationerne er planen, at beboerne og medarbejderne på AsylSyd i Tønder vil invitere folk til kaffe og kage, når alle igen kan mødes.