Tørring: De har set deres fædre knokle, og de har selv været med i marken i hele deres barndom. De har været vidner til faldende priser og ulykkelige konkurser i nabolaget. Men de to landmandssønner fra Tørring, 23-årige Jonas Skov og 29-årige Søren Jakobsen, er på ingen måde skræmte.

De drømmer begge om en fremtid i landbruget, og de har en plan klar, når de til sommer bliver færdiguddannede agrarøkonomer fra Bygholm Landbrugsskole i Horsens: De vil dyrke økologisk quinoa på lejede marker.

- Landbruget har i mange år bare skruet op for produktionen og så håbet på, at der er aftagere til det. Men vi tror, det er nødvendigt at tænke nyt. Derfor har vi forsøgt at sætte os i forbrugernes sted og finde et nichemarked, vi kan tjene penge på, siger de to kammerater, der begge er vokset op på konventionelle landbrug.

Den produktion har de på ingen måde tænkt sig at vende ryggen, men de vil gerne tilføre den noget nyt.

- Hvis man som landmand ikke bare vil være større og større, så er man nødt til at finde andre måde at tjene penge på. Min drøm er stadig at blive en del af gården her og på sigt overtage den, men det kan godt gå hånd i hånd med en økologisk produktion af quinoafrø eller andre nye afgrøder, siger Jonas Skov, hvis far har en gård med 370 hektar agerbrug og en årlig produktion af 16.000 slagtesvin lige uden for Tørring by.

Begyndte med en skoleopgave

Idéen med quinoa opstod i forbindelse med en opgave på skolen, som Jonas Skov og Søren Jakobsen lavede sammen. Som arbejdet skred frem, blev de mere og mere overbeviste om, at der også kunne være en virkelig fremtid i at dyrke den sydamerikanske afgrøde på dansk jord.

- I dag udgør tre afgrøder, ris, majs og hvede, 60 pct. af alt, hvad vi spiser på verdensplan, og i dansk landbrug har vi tradition for intensiv hvededyrkning. Men vi bør dyrke flere forskellige afgrøder af hensyn til jordens frugtbarhed og bæredygtighed. Hvis kødforbruget af hensyn til klimaet samtidig skal reduceres, skal vi udvikle nye, proteinholdige afgrøder, og det gav os idéen til quinoa, siger Søren Jakobsen.

I opgaven skulle de to kammerater lave et projekt, de kunne komme i gang med for en mio. kr., og det betyder, at de må trække på deres bagland, hvis det skal blive til noget. Blandt andet regner de med at kunne leje Jonas' fars maskinpark - og først betale, når høsten er i hus.

Hvad angår marker foretrækker de også at leje, fordi det er en billigere - og mindre bindende - måde at komme i gang på.

- Vi har kendskab til en landmand, som gerne vil leje en del af sin økologisk dyrkede jord ud, og quinoa vil passe godt ind, fordi det "renser" jorden, siger Søren Jakobsen.

Ikke råd til nostalgi

Han vil også gerne på et tidspunkt have sit eget, men om det bliver farens landbrug mellem Ølholm og Uldum, eller noget andet, ved han ikke.

- Man kan ikke tillade sig at være nostalgisk, og min far har også sagt, at jeg kun skal overtage hans gård, hvis jeg kan se et økonomisk bæredygtigt projekt i det. Så nu må vi se. Vi tager et skridt af gangen, og nu skal vi først og fremmest ud og arbejde, siger Søren Jakobsen.

At det lige præcis bliver quinoa, er de unge fyre ikke 100 procent sikre på, for det kommer an på, hvordan markedet udvikler sig i den nærmeste fremtid.

- Det er vores tanke lige nu, men det vigtigste er, at vi rammer ind i det, der sælger. Vi skal ramme "firstmoveren", siger de.

Droppede festival - det var høstvejr

Begge brænder for landbruget, og det er også nødvendigt, mener de, hvis man vil gøre sig håb om en fremtid i faget.

- Det er en branche, der kræver, at man lægger mange timer i sit arbejde, og at man er klar, når der er brug for det. Til gengæld får man lov at være tæt på naturen og tilbringe mange timer i det fri. For mit vedkommende skaber det livsglæde, siger Søren Jakobsen, der faktisk har en uddannelse og et job som sælger bag sig, men ikke trivedes i det.

Jonas Skov har hele tiden vidst, at han skulle være landmand.

- Jeg elsker bare landmandslivet, og intet kan måle sig med høsten. Jeg husker en sommer, hvor jeg var taget på Samsø Festival, og den allerførste aften blev vejret bare så godt. Jeg vidste, at de skulle i gang på markerne derhjemme, og det ville jeg ikke gå glip af. Så jeg tog færgen hjem, siger han.