Annonce
Tørring Folkeblad

År 2020 i billeder: Se året, der gik

2020 blev blandt andet året hvor Tørring kom i højden med nye byggerier i midtbyen. Niels og Grethe Tholstrup Madsen var blandt de første beboere, der flyttede ind i Stationsparken i Tørring i juli måned. Foto: Morten Pape
Selvom mange ting var aflyst i 2020 på grund af coronavirus, skete der trods alt noget i Tørring-Uldum området.
Annonce

Tørring/Uldum: Coronavirus satte sit præg på alting i 2020. Men året bød også på succeshistorier som en genåbnet skobutik, en ny bro over Gudenåen, virtuelt anderally og et besøg af nissemor.

Avisen har været i arkivet og fundet de bedste billeder fra året, der gik.

Januar

Januar: Sermine Jupa (tv), Diana Hansen og Karina Dahl Jørgensen kunne i januar offentliggøre, at de var klar til at genåbne Bitte - Sko med Mere. Skobutikken gik konkurs i 2019, men genåbnede i begyndelsen af 2020. Foto: Mads Dalegaard


Februar

Februar: Februar var usædvanlig våd i år, hvilket førte til oversvømmelser. Tørring Camping mindede søndag 16. februar mere om et badeland end en campingplads. Foto: Betina Nygård Johansen.


Marts

Marts: Coronakrisen lukkede det meste af samfundet i marts. Nogle butikker i Tørring lukkede helt i nogle få uger, andre tilbød hjemmelevering eller andre kreative tiltag, men ret hurtigt lukkede butikkerne op igen. Foto: Ingrid Trier


April

April: 15 brobygningsbørn sagde i april farvel til børnehaven Myretuen, men alt var ikke som det plejer på grund af coronakrisen. Børnene spiste udenfor med afstand og sagde farvel, selvom de ikke havde været i børnehaven i en måned. Foto: Morten Pape


Maj

Maj: Tørring var delt i to i månedsvis på grund af broarbejde over Gudenåen. Brofagene blev støbt ved siden af åen, og i maj blev de løftet på plads af en kæmpekran, der var lejet til lejligheden. Foto: Morten Pape


Juni

Juni: I juni måned arrangerede Tørring Handelsforening virtuelt anderally på Gudenåen, som ellers normalt bliver afviklet i forbindelse med Gudenåfesten. Men på grund af corona rykkede begivenheden på nettet. Foto: Mads Dalegaard


Juli

Juli: Thomas Buttenschøn kom i juli måned til Ølholm. Forældre til elever på Klejtrup Musikefterskole havde nemlig arrangeret en efterskolefestival i Ølholm, fordi efterskolerne var lukket i løbet af foråret. Foto: Morten Pape


August

August: Mads Klingenberg har under navnet Campingkongen etableret sig med køb og salg af brugte campingvogne i Tørring. Det var hans søn, der oprindeligt fik ham i gang med campingvognssalget, der nu er blevet en succes. Foto: Ingrid Trier


September

September: Martyna Szczęsna bor i Tørring og driver rengøringsfirmaet MS Rent med fire ansatte. Hun kommer fra Polen og er blevet temmelig godt integreret i byen. Avisen talte med hende i forbindelse en serie om folk i kommunens byer. Foto: Morten Pape


Oktober

Oktober: Dorte Røjgård har i to år haft en pluk-selv græskarmark på sine forældres ejendom på Enggårdsvej ved Hvirring. I takt med, at halloween-traditionen vinder frem, har hun fået flere og flere kunder. Foto: Elisabet D. Hyttel


November

November: Uldum Mølles vinger er ramt af råd, selvom de ikke har specielt mange år på bagen. En formiddag i november blev de pillet ned for at sikre, at de ikke knækker af i stormvejr. Foto: Morten Pape


December

December: Uldum IF kunne på grund af coronavirus ikke afholde den traditionsrige juletræsfest i hallen. I stedet gik Nissemor, i skikkelse af Nanne Siff Rasmussen, søndag rundt til familier, der havde bestilt besøg og en slikpose. Foto: Elisabet D. Hyttel


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Testcenter i Hedensted lukker

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 2

Annonce