Annonce
Tørring Folkeblad

16-årig Freja sætter rekord - 1023 tebreve har banet vejen til Guinness World Records

En samling på 1023 tebreve har banet vejen til Guinness World Records for 16-årige Freja Louise Kristiansen fra Rask Mølle. Privatfoto
Rask Mølle-pigen Freja Louise Kristiansen er med i nyeste udgave af Guinness World Records 2020. Hendes passion for tebreve har både ført til en plads i Børnenes Rekordbog og nu Guinness World Records 2020.
Annonce

Rask Mølle: Det er langt fra alle 16-årige piger, der kan prale af at have slået en verdensrekord.

Men det kan 16-årige Freja Louise Kristiansen fra Rask Mølle.

Hun er nemlig indehaver af verdens største samling af tebreve med i alt 1023 styk.

Bedriften har åbnet for en plads i Guinness World Records 2020 for den unge pige og dermed fejet den tidligere rekord af banen, der lød på 743 tebreve, sat af en ungarsk kvinde.

Men måske skal der mere til at imponere en jysk pige.

I hvert fald er det en stille og rolig Freja Louise Kristiansen, der nu kan fortælle omverdenen om sin rekord.

- Det er da lidt vildt, det synes jeg da. Men jeg er ved at vænne mig til det.

- Til gengæld går mine tre større søskende og praler af mig. Jeg tror faktisk, de synes, jeg er en sej lillesøster, siger Freja Louise Kristiansen og griner.

Man skal have to uafhængige vidner, hvoraf den ene blev en tespecialist i Aarhus - i A. C. Perchs Thehandel - der i juni 2018 talte mine tebreve. Det andet vidne var en af mine lærer på Venø Efterskole, hvor jeg gik sidste år.

Freja Louise Kristiansen

Annonce

Siden 2010

Freja Louise Kristiansen begyndte at samle på tebreve i 2010. Dengang var det for at kunne folde blomster, såkaldte rosetter, ud af omslagene til brug på til- og frakort - en teknik hendes bedstemor har lært både Freja Louise Kristiansen og hendes større søskende.

En dag i 2014 fortalte den ene af Freja Louise Kristiansens storebrødre hende, at hun kunne gå efter at få en rekord i tebreve.

- Han og min anden bror havde en kasse med cirka 50 styk stående fra den tid, hvor de havde foldet rosetter med bedstemor. Dem fik jeg, og så gik jeg i gang med min samling, fortæller hun.

I første omgang gik interessen på at få flest mulige indsamlet. Det blev til i alt 15.000 styk, som åbnede for en placering i Børnenes Rekordbog i 2016.

- Men derefter begyndte jeg at interessere mig for at skabe en samling med forskellige og unikke tebreve. Da jeg så slog den hidtidige rekord i guinness, ansøgte jeg om at blive optaget.

- Det har været en noget omstændelig proces, som gik i gang i forsommeren sidste år, siger Freja Louise Kristiansen.

Annonce

To vidner, video og fotos

Hun forklarer:

- Jeg har læst 30 sider på engelsk om reglerne for at blive optaget. Man skal have to uafhængige vidner, hvoraf den ene blev en tespecialist i Aarhus - i A. C. Perchs Thehandel - der i juni 2018 talte mine tebreve. Det andet vidne var en af mine lærer på Venø Efterskole, hvor jeg gik sidste år.

- Jeg sendte video af optællingerne og billede af samlingen ind. Efter tre måneder fik jeg en mail, der lød, at jeg var blevet godkendt.

Selve certifikatet modtog hun i januar i år, og nu er bogen netop udkommet.

Freja Louise Kristiansen har taget hele sin samling med på sit efterskoleophold i Hou. På den måde kan hun hurtigt udvide samlingen, når hun finder og får nye tebreve.

- De er sat i alfabetisk orden i tre mapper. Når nye kommer til, skal jeg rykke på samtlige tebreve. Det er lidt omfattende efterhånden, fortæller hun.

Samlingen er også ført ind i et Excel-ark for at kunne holde overblikket.

- Det er en sjov hobby. Jeg kigger altid efter tebreve, når jeg er nogle nye steder. Og jeg modtager både fra venner, venners venner og familiemedlemmer, når de finder nogle.

- Nogle vil nok sige, at min passion fylder ret meget, siger hun med et smil.

Siden Freja Louise Kristiansen slog rekord er hendes samling vokset yderligere og tæller i dag 1237 tebreve.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 28

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce