Annonce
Tørring Folkeblad

200 forældre og børn til fredelig demonstration

Hvor er der en voksen, lød spørgsmålet fra forældre over hele landet lørdag. Også i Hedensted var der indkaldt til demonstration. Foto: Michael Svenningsen
- Det er ikke fair over for vores børn, at vi ikke kan give dem mere nærvær, lød det bl.a. fra en pædagog og forælder, da der lørdag eftermiddag var forældredemonstration i Hedensted.
Annonce

Hedensted: På afstand lignede det mest af alt en hyggelig eftermiddag i parken. Børn, der legede i sandet, og forældre i kaffe-snak hen over barnevognene.

Hvide t-shirts med teksten "#Hvorerderenvoksen" på ryggen, jakker med SF-logoer og hjemmelavede papskilte med slogans for flere voksne i daginstitutioner afslørede dog, at der rent faktisk var tale om en demonstration.

I lighed med resten af landet var Hedensteds forældre lørdag eftermiddag kl. 13 indkaldt til demonstration for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Arrangementet, der også indebar taler, popcorn og musik, fandt sted i Hedensteds nye by-park, Trykkeriparken.

Omkring 200 forældre og børn var mødt op for at støtte initiativet, deriblandt Sarah Sparlund Olesen fra Bjerre, der er mor til to.

- Det er vigtigt at støtte op om og vise, at vi gerne vil have de bedste forhold for vores børn. Jeg er så heldig, at jeg er på barsel lige nu, og har mulighed for at aflevere min ældste søn lidt senere og hente ham tidligt, men det bliver jo ikke ved. Pædagogerne gør alt, hvad de kan, men min oplevelse er, at der er meget få hænder i ydertimerne, lød det fra Sarah Sparlund Olesen.

Flere hænder til at give nærvær til det enkelte barn, er forældrenes ønske. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Tilvalg af dagpleje

For Line Østergaard Hansen fra Rask Mølle, der ud over at være mor til to er pædagog, var lørdagens demonstration yderst velkommen.

- Jeg synes simpelthen ikke, det er fair over for vores børn at byde dem sådanne forhold. Der er ikke tid til fordybelse, ikke tid til at se det enkelte barn, og nogle gange bliver vores daginstitutioner ren opbevaring, konstaterede Line Østergaard Hansen.

Hun er pt. på barsel med sit andet barn, og han skal ligesom tre år gamle Mads begynde sit liv uden for hjemmet i en dagpleje.

- Det er et helt bevidst valg, fordi de i dagplejen kan få mest mulig nærhed. Børn skal tidsnok møde de store fællesskaber og børnegrupper, fortalte Line Østergaard Hansen.

For arrangør af demonstrationen Julie Dima Maaløv har dagplejen også været det helt naturlige valg til hendes halvandet år gamle datter.

- Men lige om lidt skal hun begynde i børnehaven, og jeg ved ikke, om jeg kan have ro i maven, når jeg afleverer hende. Jeg tror på, at det samme billede, som vi så i dokumentaren ("Hvem passer vores børn" sendt på DR2, red.), findes i Hedensted Kommunes daginstitutioner, og vi er nødt til at gøre politikerne opmærksom på, at der er en stor forældregruppe, der ønsker noget andet, lød det fra Julie Dima.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 28

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce