Annonce
Tørring Folkeblad

31-årige Kirsten er frivillig på kirkegården

Kirsten Rasmussen flyttede for knap et år siden tilbage til Jylland efter godt 10 år i København og arbejder som yoga-instruktør for bl.a. AOF, en gymnastikforening og Fitness World. Det giver nogle frie formiddagstimer, hvor hun kan arbejde som frivillig på Hvirring Kirkegård. Foto: Ingrid Trier

Kirsten Rasmussen har den seneste tid brugt to formiddage om ugen på at lægge gran på Hvirring Kirkegård. Helt frivilligt og uden at få en krone for det.

Annonce

Hvirring: Den røde flyverdragt skiller sig en smule ud, ellers lader der ikke til at være den store forskel på Kirsten Rasmussen og de øvrige medarbejdere på Hvirring Kirkegård.

De er alle i fuld gang med det sidste grandækning inden vinteren og klipper erfarent den ene grønne gren efter den anden for at lægge den i kunstfærdige mønstre på gravstederne. Én forskel er der dog. For mens de andre får løn for at være der, er 31-årige Kirsten Rasmussens arbejde helt og aldeles frivilligt.

Hun tjener sin løn som yoga-instruktør i bl.a. Vejle og Kolding, men har ved siden af sine lønnede job den sidste måneds tid - to formiddage om ugen - arbejdet frivilligt på den lokale kirkegård.

- Når jeg underviser, er jeg meget på, og jeg har ikke så mange andre at sparre med end mine elever. Jeg kunne mærke, at jeg savnede nogle mennesker at tale med og at blive sat i sving af andre end mig selv, så derfor meldte jeg mig som frivillig, fortæller Kirsten Rasmussen, der tidligere bl.a. har været frivillig hos et biodynamsik gartneri i Vejle og en møbelvirksomhed i Hedensted.

Grandækning af gravsteder

Den første skriftlige kilde om grandækning og -pyntning af en grav er fra 1858, men det var først i 20'erne og 30'erne, traditionen med at vinterdække for alvor vandt frem.

Udover at beskytte de sarte planter og gravstedets bare jord mod frost udsprang traditionen af et ønske om at forlænge de kirkegårdsansattes sæson, så de undgik at blive arbejdsløse om vinteren.

Skikken begyndte hos bykirkerne, men spredte sig efterhånden til landsbykirkerne, så det siden slutningen af Anden Verdenskrig har været udbredt over hele landet. I de seneste årtier er der blevet tale om mere og mere kunstfærdig pyntning.

Grandækningen begynder traditionelt i uge 42-43 og skal helst afsluttes inden første søndag i advent - senest til jul. Det tager typisk en-to timer at dække en grav med gran. Grannet fjernes igen i marts.Kilde: "Til jord skal du blive" af Birgitte Kragh

- Jeg har et meget afslappet forhold til kirkegårde og religion. Som børn kom vi meget inde på kirkegården, der lå lige overfor, fortæller Kirsten Rasmussen, der er opvokset i Hornborg og har tre søskende - en tvillingesøster, en storebror og en storesøster. Foto: Ingrid Trier
Annonce

Ren luksus

Hun er født og opvokset i nabosognet Hornborg og er efter godt 10 år i København nu vendt hjem til området igen, hvor hun sammen med sin kæreste har fået indrettet en vinter-lejlighed på 1. salen i sine forældres hjem i Hornborg. Sommerhalvåret bor parret i en kolonihave i Vejle.

- Jeg har altid været glad for at være udenfor, og er opvokset lige overfor Hornborg Kirke, hvor vi tit var inde som børn, så det er bestemt ikke fjernt for mig. Som barn hjalp jeg også til i mine forældres juletræs-plantage, fortæller Kirsten Rasmussen, der bl.a. har en bachelor i musikvidenskab, har læst til snedker og sammen med sin søster sælger natursvampe til menstruation på en webshop.

Hun sætter pris på den store fleksibilitet og frihed i det frivillige arbejde, og ser det blandt andet som en mulighed for helt uforpligtende at afprøve forskellige erhverv, og for at gøre noget uden, det behøver at handle om penge.

Samværet med andre, at være ude og at blive sat i sving af andre end én selv er noget af det Kirsten Rasmussen sætter mest pris på ved arbejdet på kirkegården. Foto: Ingrid Trier
Annonce

Havde ikke forventet svar

For graver Heidi Poulsen er Kirsten Rasmussens hjælp på kirkegården her i årets travleste tid yderst kærkommen.

- Vi ansætter de folk, vi skal bruge til grandækningen, så Kirstens hjælp er ren luksus. Men det har stor betydning for os. Hun kan hjælpe med nogle ting, der gør vores arbejdsopgaver både nemmere og sjovere, og så betyder det jo altid noget, at der kommer nogle nye mennesker med nye syn på tingene, fortæller Heidi Poulsen, der har stor erfaring med at have praktikanter og folk i arbejdsprøvning.

Bortset fra en nyoprettet gruppe af kvinder, der frivilligt hækler og strikker dåbsklude til Hvirring Kirke, er frivilligt arbejde noget helt nyt i sognet. Da Heidi Poulsen for et par måneder siden lavede et Facebook-opslag, hvor hun efterlyste frivillig hjælp til grandækningen, havde hun derfor heller ikke forventet, der ville melde sig nogen.

- Men der er mange store bykirker, der har frivillige, som kommer og hjælper med at lave blomster osv., så jeg tænkte, hvorfor ikke også her, fortæller Heidi Poulsen, der håber, at flere på sigt kunne have lyst til at lave frivilligt arbejde hos kirken.

- Vi har mange små opgaver, vi kan bruge en hånd til. Vi kan ikke give nogen betaling ud over det menneskelige, men vi sætter stor pris på arbejdet, lyder det fra Heidi Poulsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Stranden skal være for alle

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Åben toghave

Tørring Folkeblad

Når ånderne banker på

Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce