Annonce
Tørring Folkeblad

400 til sommersjov på møllen

Uldum Mølle har i samarbejde med Uldum SFO lavet en række sommerferieaktiviteter for børn, blandt andet har Tante Andante været forbi den lokale mølle. Privatfoto
Annonce

Uldum:  Uldum Skole/SFO og Møllen har i fire ferieuger afholdt sommeraktiviteter for børn og voksne med støttekroner fra de offentlige hjælpepakker.

Showene blev afviklet to gange hver onsdag - en gang forbeholdt skolen/SFO'en og en gang for folk med forudbestilte billetter. Alt i alt deltog henved 400 gæster i sommeraktiviteterne, oplyser møller Jacob Hanquist i en pressemeddelelse.

- Det var nogle begivenhedsrige dage, og taget alle forholdsregler i betragtning er det en kæmpe succes. Afstandskravene mellem folk til arrangementer med sang har gjort det noget vanskelig at leve op til. Men det er overholdt, lyder det fra Jacob Hanquist.

Første show var med Marcus Skovfar fra Klakring, som med ballondyr og historier om slangen Sigrid underholdte de fremmødte. Den efterfølgende onsdag (8. juli) var der besøg af den levende og sprælske tante Andante fra Lemvig.

To uger med sommerferielukning for alle i uge 29 og 30 blev afløst af et forrygende show med Søren Brynjolf. Der var talende aber og tigre som vakte stor latter blandt børnene og endeligt onsdag 5. august blev sidste omgang af sommersjov i Uldum markeret af slangetæmmeren fra Aars, der med kvælerslanger vakte stor opmærksomhed blandt de modige fremmødte.

Ved hvert onsdag var der desuden arrangeret møllesafari, mulighed for selv at kværne korn til mel og prøve kræfter med at jage ”sølvmønter” med metaldetektorer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce