Annonce
Tørring Folkeblad

Aales foreninger fejrer julen med juleløb og livestreaming

Nye juletraditioner opstår i år mange steder, hvor corona-restriktioner f.eks. forhindrer samling omkring juletræstænding, som her i Ødsted. Det er også tilfældet i Aale. Arkivfoto
Annonce

Aale: Hvordan kan man tænde juletræet foran Aale Kirke uden at overskride forsamlingsforbuddet på pt. 10 personer, og hvordan kan børnene i byen få deres årlige julepose?

De spørgsmål har repræsentanter fra Aale Borgerforening, Aale Ungdoms- og Idrætsforening, Aale Menighedsråd og Åbne Landsbyer for nylig diskuteret.

Med midler fra Åbne Landsbyer og med ønsket om at styrke sammenholdet og fællesskabet i byen på trods af coronaens begrænsninger er foreningerne derfor nu gået sammen om et alternativt julearrangement 1. søndag i advent 29. november.

Her vil hele familien mellem kl. 12.30 og 16.30 få mulighed for at deltage i et juleløb rundt i Aale med spørgsmål om julen, der skal besvares. For at deltage skal man blot hente en seddel ved Sognehuset og efterfølgende aflevere sedlen med navn og telefonnummer i en kasse ved præsteboligen, hvor der vil være juleposer, til alle børn, der deltager.

Kl. 17 vil byens store juletræ blive tændt, men i stedet for normalt, hvor begivenheden samler mange mennesker, vil tændingen blive livestreamet på Aale-Hjortsvangs Facebook-side. I den forbindelse vil der blive trukket tre vindere af tre gavekurve blandt de voksne, der har deltaget i juleløbet.

- Vi håber alle i byen store som små vil tage godt imod arrangementet, lyder det fra Bethina Nielsen, der er blandt arrangørerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Politirapporten uge 48

Tørring Folkeblad

Tørring-butikker øger åbningstiden: Blomsterhandel bliver døgnåben og sportsbutik tilbyder morgen- og aftenshopping

Annonce