Annonce
Tørring Folkeblad

Aktiv efterårsferie i coronaens tegn

Hedensted Kommune har i flere år holdt aktiv efterårsferie og er klar igen i år, dog med hensyntagen til corona. Pressefoto
Hedensted Kommune har i samarbejde med det lokale foreningsliv 25 aktiviteter klar til skolebørnene i efterårsferien.
Annonce

Hedensted:  I en tid hvor corona fylder rigtig meget, har børn stadig brug for fællesskaber og gode oplevelser.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Hedensted Kommune, der i samarbejde med lokale foreninger og kulturaktører igen i år arrangerer Aktiv Efterårsferie.

Folderen lander i denne tid i børnenes skoletasker og kan samtidig ses på kommunens hjemmeside.

I år er der f.eks. mulighed for at komme ud at skære skøre eller uhyggelige græskarlygter, komme på madskole, dyste i nerf battle eller bygge sin egen plantekasse af genbrugstræ. Man kan sågar dekorere sit eget mundbind.

Annonce

Corona-hensyn

I forhold til corona oplyser kommunen, at man følger de gældende retningslinjer og er klar til at tilpasse eller aflyse hold, hvis situationen ændrer sig. F.eks. kan der ikke være så mange på hvert hold som der plejer, mange aktiviteter afholdes udendørs og varer ikke så lang tid, og så er instruktørerne sat ind i de gældende retningslinjer omkring hygiejne.

- Vi synes, det er vigtigt, at børnene i en tid hvor hverdagen ikke er som den plejer, kan komme ud og være en del af et fællesskab. Men samtidig skal det være trygt som forældre at sende sit barn afsted, siger Teresa Egballe, leder af Kultur & Fritid i Hedensted Kommune.

Tilmeldingen til Aktiv Efterårsferie åbner mandag 28. september kl. 19, og foregår på www.hedensted.dk/aktivferie.

Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Booktalks på bibliotekerne

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Solceller og grøn omstilling

Annonce