Annonce
Tørring Folkeblad

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo kræver en fælles indsats

Hedensted Kommune tager nu hul på den fjerde sæson vedrørende bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, og minder i samme åndedrag borgerne om, at de også har pligt til at bekæmpe den invasive planteart. Arkivfoto
Så er det igen blevet tid til at erklære en af Danmarks mest uglesete planter, kæmpe-bjørneklo, krig. Hedensted Kommune holder sig ikke tilbage og opfordrer borgerne til at gøre det samme.

Tørring: Nu starter den fjerde sæson, hvor både borgere og kommune har pligt til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo i Hedensted Kommune.

- Med en effektiv indsats fra alle kan vi hurtigt nå målet, nemlig at stoppe spredning - og med tiden helt udrydde kæmpe-bjørneklo. Kæmpe-bjørneklo er en invasiv art i Danmark og skadelig for både mennesker og natur. Ved bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo skal det sikres, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker spredning af planten. Det vil sige, at planten ikke må sætte frø, siger Bjarne Laursen, der er biolog i Hedensted Kommune.

Der er fem tidsfrister

Bekæmpelse skal være foretaget inden for fem følgende tidsfrister: 1. maj, 1. juni, 1. juli, 1. august og 1. september.

Hedensted Kommune vedtog i november 2017 en indsatsplan for 2018-2028 på baggrund af Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Målet er at sikre effektiv bekæmpelse af planten.

Med indsatsplanen er der bekæmpelsespligt på kæmpe-bjørneklo. Det betyder, at ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpe-bjørneklo, har pligt til at bekæmpe planten. Kommunen er ligeledes forpligtet til at bekæmpe planten på egne arealer.

Annonce

Kig på indsatsplanen

- Ved god og fælles indsats skal vi nok få bekæmpet planten, så længe vi er opmærksomme på de rette metoder og korrekt bortskaffelse som beskrevet i indsatsplanen, siger formanden for Udvalget for Teknik, Lene Tingleff, der anbefaler, at man sætter sig godt ind i indsatsplanen, hvis man har kæmpe-bjørneklo og derfor er berørt af bekæmpelsespligten.

Man kan finde indsatsplanen på kommunens hjemmeside.

- Det er vigtigt at sikre korrekt bortskaffelse af blomsterskærme fra kæmpe-bjørneklo, fordi frøene kan modne, efter blomsterne er kappet af. Blomsterskærmene må derfor ikke efterlades i naturen eller blandes med almindeligt haveaffald, men skal emballeres i klare sække, tilføjer Bjarne Laursen.


Med en effektiv indsats fra alle kan vi hurtigt nå målet, nemlig at stoppe spredning - og med tiden helt udrydde Kæmpe-Bjørneklo. Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv art i Danmark og skadelig for både mennesker og natur.

Bjarne Laursen, biolog i Hedensted Kommune


Sækkene afleveres på en genbrugsstation, hvor der ved aflevering skal rettes henvendelse til personalet for at få anvist, hvor på genbrugsstationen sækkene skal afleveres. Sækkene bliver herefter destrueret.

Annonce

Råd og vejledning

I indsatsplanen kan man finde oplysninger om kæmpe-bjørneklo og bekæmpelsespligten samt overblik over planlægning, bekæmpelsesmetoder og sikkerhed. Kommunen står til rådighed med råd og vejledning gennem hele bekæmpelsesforløbet.

- Vi modtager meget gerne henvendelse fra borgere, som har observeret Kæmpe-Bjørneklo på et areal. Dette kan gøres gennem app’en ”Giv et praj”, siger Bjarne Laursen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 18

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 17

Annonce