Annonce
Tørring Folkeblad

Bibliotekerne laver masser af sjov for børn i skolernes vinterferie

Onsdag i skolernes vinterferie kan man lave bogmonstre på biblioteket i Juelsminde. Det er blot en af mange aktiviteter på kommunens biblioteker i uge syv. PR-foto
Annonce

Hedensted: I skolernes vinterferie i uge syv sørger kommunens biblioteker for, at der er mange forskellige oplevelser for børnene. Blandt andet kan man få byttet sit fastelavnstøj. Man tager bare børnenes gamle fastelavnstøj med på biblioteket og bytter det til noget andet. Det sker på Hedensted, Juelsminde og Tørring Bibliotek fra lørdag 8. februar til lørdag 22. februar i den betjente åbningstid.

Der er også sluppet en masse små monstre løs på bibliotekerne. Derfor har bibliotekerne brug for børn, som kan hjælpe med at finde monstrene. Det er gratis og kræver ingen tilmelding. Børn i alderen ca. 4-10 år kan i hele uge 7 i den betjente tid jage monstre på Hedensted, Hornsyld, Juelsminde, Tørring og Uldum Bibliotek.

Mie Møller Bie står for en perleworkshop på biblioteket i Tørring torsdag i skolernes vinterferie. PR-foto.
Annonce

Lav dit eget badge

Tirsdag formiddag kan man på Hedensted Bibliotek lave sit eget badge. Samme sted kan man fredag formiddag lave smukke hjerter af HAMA-perler til Valentinsdag. Man møder bare op, det koster ikke noget og kræver ingen tilmelding. Onsdag kl. 13 kan børn i alderen 9-14 år lære at lave et bogmonster på Juelsminde Bibliotek. Der er et begrænset antal pladser, og man kan bestille gratis billetter på biblioteket eller via bibliotekets hjemmeside. På Tørring Bibliotek kan børn fra seks år og opefter lave perler med Mie Møller Bie. Perleworkshoppen foregår torsdag kl. 10. Man kan købe billetter på hedenstedbib.dk eller hos bibliotekets personale. Torsdag kl. 10 kan børn fra ca. 4-6 år finde ud af, om de er stærke og snu som Pippi. På Hedensted Bibliotek kan børnene nemlig prøve kræfter med forskellige udfordringer, der kan få en rigtig Pippi frem i de fleste. Man møder bare op - det kræver ingen tilmelding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Sat til vægs af et marsvin

Annonce