Annonce
Tørring Folkeblad

Coronaudbrud fører til nedlukning i sogn: Gælder minimum en uge

Der har været en stor stigning i antallet af positive tests den seneste uge. 63 styk er det blevet til, og heraf blev de 30 afgivet tirsdag. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Hvirring: Fredag er der som følge af den seneste uges coronaudbrud i Rask Mølle-området indført nedlukning i Hvirring Sogn.

Der er registreret 25 smittetilfælde i sognet, viser Hedensted Kommunes opgørelse med data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Tallene er sådan, at der starter det, som kaldes automatisk nedlukning, siger chef for Social Omsorg René G. Nielsen, Hedensted Kommune, og fortsætter:

Annonce

- Vi skal lukke skolen i Rask Mølle, og vi skal lukke fritidslokaliteterne, der er derude (hal og fodboldbaner, red.). Det er gældende fra på lørdag. Børnehaver er åbne, og der skal også være nødpasning i SFO.

Varer mindst en uge

Nedlukningen er gældende, indtil Hvirring Sogn i syv dage ikke har opfyldt minimum et af tre kriterier.

Indcidenstallet på 1010 skal under 400. Antallet af nye smittetilfælde skal være mindre end 20, eller også skal positivprocenten under 2. I øjeblikket er den på 6,6.


Smitteudbruddet er efter min overbevisning under kontrol.

René G. Nielsen, chef, Social Omsorg, Hedensted Kommune


Hvor alvorlig er situationen?

- Jeg synes ikke, det er alvorligt forstået på den måde, at skolen i Rask Mølle har håndteret det rigtig godt og har fået sendt børnene hjem på årgangene med nysmittede. Hvis de er hjemme og isolerede, og deres nære kontakter bliver testet, så bør vi ret hurtigt få indkapslet det, siger René G. Nielsen.

Annonce

Flere sogne ligger højt

Han er fortrøstningsfuld oven på den seneste smitteopgørelse, men opfordrer til fortsat forsigtighed - særligt i sognene Hvirring, Hornborg, Uldum, Linnerup og Rårup. Alle ligger højt målt på de tre kriterier.

- Vi skal alle sammen være opmærksomme og huske at følge anbefalingerne. Det gælder endnu mere, når vi åbner mere og mere op. For når det er ude i et lokalområde, så kan vi se, det kan gå vældig stærkt, siger han.

Antallet af nye smittetilfælde den seneste uge er 63 for hele kommunen. Incidenstallet er 134,9.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 18

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 17

Annonce