Annonce
Tørring Folkeblad

Coronaudbrud i Rask Mølle sender smittetal i vejret

Det er gået den gale vej med coronasmitten i Hedensted Kommune den seneste uge. Det er i Rask Mølle-området, den har været gal. Foto: Mads Dalegaard

Rask Mølle: Udbrud af corona i Rask Mølle-postnummeret har fået smittetallet i Hedensted Kommune til at tage et stort hug opad.

Der er konstateret 56 nye tilfælde af coronasmitte i Hedensted Kommune den seneste uge. Og på en enkelt dag, tirsdag, er der afgivet 30 positive coronatests, viser torsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut. Det er højeste antal hidtil lokalt.

Smitten er udbredt i Rask Mølle-postnummeret, hvor der ifølge kommunens opgørelse har været 20 nye smittetilfælde.

Annonce

Flere klasser på mellemtrinene i Rask Mølle Skole har været hjemsendt hele ugen som følge af coronavirus.

Ser man på alderen for dem med coronasmitte på kommuneplan, er de 29 da også i alderen 10 til 19 år.

Hedensted Kommune følger situationen, fortæller chef for Social Omsorg, René G Nielsen fredag morgen.

- Det, der er afgørende er, om udviklingen med smitten ser ud til at stoppe. Hvis den stopper, så gør vi ikke yderligere. Hvis udviklingen fortsætter, og det breder sig til andre årgange, så vil vi overveje situationen, siger han.

Kommunen kan beslutte eller blive nødt til at lave en nedlukning af Hvirring Sogn, hvis smitten stiger. Det vil gælde i forhold til skole og fritidstilbud.

Incidenstallet er 119,5 i Hedensted Kommune, og det placerer kommunen i den tunge ende sammenlignet med landets øvrige kommuner. Dog er tallet langt højere i flere sjællandske kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 18

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 17

Tørring Folkeblad

Mathilde Grosbøl: - Fantastisk at kunderne har brugt tid på at rose vores butik

Tørring Folkeblad

Bogsnak i Uldum Kær

Tørring Folkeblad

Klummen: Gå dig glæde til

Annonce