Annonce
Læserbrev

DEBAT: Uden fritagelse for vandafledningsafgift for det forbrugte regnvand vil tilbagebetalingstiden være på den forkerte side af 160 år

For mig at se promoverer Hedensted Kommune sig som "grøn" med klimaråd og grøn fjernvarme, som i virkeligheden ikke er grøn, så længe man producerer varme ved afbrænding osv., men hvor bliver de faktuelle resultater af?
Annonce

Læserbrev: Vi står for at skulle bygge nyt hus i Daugård med start i april og vil gerne investere i et regnvandssystem, som gør, at vi kan bruge regnvandet til toiletskyl og tøjvask.

For at der er skyggen af rentabilitet i en sådan ekstra investering på ca. 50.000 kr. kræver det, at vi fritages for afledningsafgift for det regnvand, vi forbruger, da tilbagebetalingstiden i så fald kun vil være godt 50 år.

Uden fritagelse for vandafledningsafgift for det forbrugte regnvand vil tilbagebetalingstiden være på den forkerte side af 160 år.

Hedensted Kommune skriver på dens hjemmeside, at man vil værne om vores fælles grundvand/drikkevand, så hvorfor så hælde det i toilettet, ligesom man er opmærksom på problemerne med den stigende mængde overfladevand, der er et stigende problem.

Netop derfor glæder det mig at læse, at et byrådsmedlem er positivt indstillet på at kompensere lodsejere, som vil afhjælpe problemet med overfladevand på en konstruktiv måde (Jeppe Mouritsen i læserbrevet "Hvis vi virkelig vil klimaet, skal der ske noget hurtigt", red.)

Dette må så også gælde klimarigtige grundejere.

Vi har 3. december 2019 søgt kommunen om at blive fritaget for vandafledningsafgift for det forbrugte regnvand i vores kommende hus, men har intet svar fået.

For mig at se promoverer Hedensted Kommune sig som "grøn" med klimaråd og grøn fjernvarme, som i virkeligheden ikke er grøn, så længe man producerer varme ved afbrænding osv., men hvor bliver de faktuelle resultater af?

Eksempelvis er ladestandere til elbiler ikke-eksisterende.

Jeg synes, tiden er inde til at hejse det grønne flag for alvor for vores fælles klima og miljø, og husk: Kun lommeuld er gratis!

Man kan følge byggeriet af vores nye passiv+ hus på Facebooksiden "Klimahuset i Daugård", en CO2-rigtig måde at bygge på, som efterfølgende stort set kan forsyne sig selv med energi.

Huset bygges på Fyrhøjvej 10 i Daugård.

Jens Ottosen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Stranden skal være for alle

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Åben toghave

Tørring Folkeblad

Når ånderne banker på

Tørring Folkeblad

Spejdere holder loppemarked

Annonce