Annonce
Tørring Folkeblad

'Egtvedpigens Fodspor' blev kvalt i sin egen succes: Vejle Kommune er mere tys-tys med ny vandrerute

Vandreruten er hele 139 kilometer lang, og, som her, ved Kollemorten går den gennem både smuk natur og små landsbyer. Foto: Vejle Kommune
Vandreruten "Rans Togt" inviterer med sine 139 kilometer gennem 14 forskellige landsbyer gæsterne til at opleve kommunens små samfund tæt på. Markedsføringen er lidt forsigtig, for sporene fra "Egtvedpigens Fodspor" skræmmer.

Tørring/Vejle: Robert Jacobsens skulpturer på kanten af ådalen, de berømte gammeldags vafler på museet i Give eller et kig hen over søen til Engelsholm Slot med løgkuplerne.

En ny vandrerute har netop set dagens lys i Vejle Kommune. Det er en landsbyrute på i alt 139 kilometer. Den har fået navnet Rans Togt, og ruten er delt op i seks etaper, som fører de vandrende forbi i alt 14 landsbyer samt en række større byer som Vejle, Give, Jelling og Egtved. Undervejs tager ruten også en afstikker til Tørring i nabokommunen Hedensted.

Selve ruten handler først og fremmest om, at de vandrende får besøgt landsbyerne.

Annonce

- Ruten er fuld af spændende steder og de mest fantastiske mennesker. Det er det, vi gerne vil have folk til at opleve, når de går turen. Der er store historier som Jelling-monumenterne og små historier om vafler til alle gæster på Give-Egnens Museum, og der er masser af historier, siger Thyge Havgaard Bjerring (V), formand for udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati (ULN).

Rads Togt består af seks etaper, der fører den vandrende forbi 14 landsbyer og kilometervis af smuk natur. Illustration: Vejle Kommune

- Vi giver både borgerne i Vejle Kommune og gæster fra andre steder chancen for at opdage, hvorfor hver landsby er speciel, siger Thyge Havgaard Bjerring.


Ruten er fuld af spændende steder og de mest fantastiske mennesker.

Thyge Havgaard Bjerring (V), formand for udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati


Han suppleres af Peter Septrup, der er projektleder på Rans Togt.

- Når nu du er ude at gå, så kan vi kun opfordre dig til at tale med de lokale. Det er den bedste oplevelse, vi kan tilbyde. Derfor er vi også i gang med ni små film om steder og mennesker på ruten, så alle kan få lov at se og opleve de små ting, der gør hvert sted og hver by unik, siger Peter Sepstrup.

Små veje

Ruten går først og fremmest ad små asfaltveje, men turen rammer også grusveje og mindre markstier. Og med 139 kilometer er den ret lang.

- Det er tænkt til at være en rute, alle kan bruge, men det er klart, at der vil være forskellige indgangsvinkler til at gå turen. Nogle vil gå hele vejen og overnatte undervejs, andre tager måske et lille stykke af ruten og så gå en anden vej hjem, og andre igen gør noget helt tredje, siger Peter Sepstrup.

Annonce

Sporene trykker

Planlægningen af ruten har været undervejs længe, men det har offentliggørelsen af ruten ikke. Tværtimod har kommunen valgt at holde en mere stille profil.

Det skyldes, at kommunen ved påsketid blev fuldstændigt blæst omkuld af den succes, den nye vandrerute "Egtvedpigens Fodspor" opnåede. Det blev til tider kaos på sporet, fordi vandrerne væltede ind, og til sidst måtte kommunen lukke ruten midlertidigt.

- Vi går lidt forsigtigt til værks med Rans Togt, men vi skal omvendt selvfølgelig også fortælle om muligheden. Der er dog også tale om en helt anden slags vandrerute med Rans Togt, for med 139 kilometer vil de vandrende bliver spredt meget mere ud. Vi håber, at folk tager godt mod ruten, siger Peter Sepstrup.

Budgettet for landsbyvandreruten lyder på 770.000 kroner, og selve etableringen af ruten er finansieret af udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati.

Seks startsteder

  • Ruten har seks startsteder:  Vejle, Give, Tørring, Jelling, Egtved og Ny Nørup. Børkop-området er ikke med.
  • Ruterne har titlerne Hedeetapen, Vandskeletapen, Vikingeetapen, Bronzeetapen, Ådalsetapen og Hovedkæretapen.
  • Man kan overnatte i sheltere undervejs, men ruten får også de vandrende forbi forskellige former for overnatningssteder. Der er også spisesteder langs ruten.
  • Du kan læse meget mere om den nye landsbyvandrerute på www.kongran.vejle.dk. Siden bliver løbende udbygget, men her kan du blive klogere på landsbyerne og de mennesker, du kan møde undervejs, og få mere at vide om kultur, natur, historie og landskab på ruten.
Annonce
Annonce
Tørring Folkeblad

Fra 30 kvm lejlighed i Esbjerg til 205 kvm villa i Hedensted: Ungt par har fundet lykken i kommunen

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Kursus skal lære pårørende at tackle frustrationer, stress og isolation

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Hurra, vi skal have ny hund

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 28

Hedensted/Juelsminde Avis

Kom til grønne gamle dage på Glud Museum

Tørring Folkeblad

Salget af store villaer boomer i Hedensted Kommune: Bosætter sig i boliger på op til 300 kvm

Tørring Folkeblad

Han holder både sin egen og naboens og hele byens have: Arne med de grønne fingre runder 80 år

Tørring Folkeblad

Nyt tiltag håber at genåbne cafeen i Gudenåcenteret: Samlingssted for byen mangler

Tørring Folkeblad

Kevin lever godt op til sit mellemnavn "Vinther": Han skruer på kæmpemaskiner i Grønland

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 27

Tørring Folkeblad

Uldum Gademusik Festival lever stadig: Laver nyt koncertkoncept på stadion til august

Tørring Folkeblad

Det kan sagtens lade sig gøre, når vi bare kommer rigtig fra start

Tørring Folkeblad

15 sange om Gudenåen

Tørring Folkeblad

Landmanden Frede er blevet alternativ behandler: Fjerner smerter ved sin blotte berøring

Tørring Folkeblad

Snart vil yderligere 100 husstande i Rask Mølle blive tilbudt fjernvarme - andre må dog vente lidt endnu

Tørring Folkeblad

Plejehjem arver million fra tidligere frivillig: Vi er dybt taknemmelige

Tørring Folkeblad

Klummen: Et år med hunden Otto - Dagligdagen er forandret

Brædstrup Avis

Tag på skattejagt i Horsens, Odder, Tunø og Juelsminde: Sommerpræmierog vind stor sommerpræmie

Tørring Folkeblad

Ugens Politirapport uge 25

Tørring Folkeblad

Legetårn, skaterbane og karruseller: Ambitiøst aktivitetsområde bevilliget 2,6 millioner - men der er ændret i planlægningen

Hedensted/Juelsminde Avis

Danske grandprix-vindere spiller til Awardshowet

Hedensted/Juelsminde Avis

Dejligt, at Dansk Folkeparti allerede nu vælger at støtte vores forslag om en mere uvildig borgerrådgivning

Hedensted/Juelsminde Avis

Hvis vi skal have råd til Omsorgs-Danmark, skal vi forbedre vilkårene for Indtjenings-Danmark

Annonce