Annonce
Tørring Folkeblad

Eleverne er tilbage på Tørring Gymnasium, men nogle kommer aldrig til at sætte deres ben på matriklen

Det er ikke hver dag, at eleverne bliver budt velkommen af lærerne med flag, morgenmad og sang. Men den almindelige hverdag på Tørring Gymnasium skulle fejres, i og med at den har manglet så længe. Foto: Morten Pape
Alle gymnasieelever er tilbage på Kirkevej i Tørring efter coronanedlukningen. Dog bliver det også fremover kun STX-elever, der kommer til at have deres daglige gang på gymnasiet, da skolen efter endnu et forsøg dropper at oprette en EUX-linje.

Tørring: Med overraskede miner trådte eleverne på Tørring Gymnasium ind ad hovedindgangen med udsyn til flag i lange baner, musiklinjens tromme- og guitarspil samt morgenmadsopdækning i kantinen.

- Det, der venter dem, er noget så usædvanligt som en helt sædvanlig dag. Det vil vi gerne fejre efter lang tid med nedlukning, siger lærer Anne Ager Kristensen, der underviser i dansk og spansk og tirsdag var med til at byde de omtrent 300 elever velkommen tilbage.

Agnete Jensen og Anne Sofie Jensen fra 2.b samt Thor Juncher fra 3.c. havde glædet sig meget til at opleve gymnasiefællesskabet igen, og de tre 19-årige gymnasielever hilste den festlige modtagelse velkommen.

Annonce
Selvom de kun får to uger på skolebænken inden læseferien, glæder de tre gymnasielever Agnete Jensen (t.v., Thor Juncher (m.f.) og Anne Sofie Jensen (t.h.) sig over at være tilbage på skolen i samlet flok. Foto: Morten Pape

Nærværet er savnet

- Jeg har glædet mig til at se kammeraterne i virkeligheden, for nærværet er bare anderledes, når vi mødes fysisk, siger Thor Juncher, og de to andre elever erklærer sig enige.

- Onlineundervisningen har uden tvivl gjort mig mere skoletræt, siger Anne Sofie Jensen, inden Agnete Jensen supplerer med det, hun ser allermest frem til:

- At festerne og fredagscafeérne vender tilbage næste skoleår.

Intet mindre end en olietønde og andre musikinstrumenter kunne gøre det, da eleverne på Tørring Gymnasium for alvor skulle bydes velkommen tilbage efter coronanedlukningen. Foto: Morten Pape


Jeg har glædet mig til at se kammeraterne i virkeligheden, for nærværet er bare anderledes, når vi mødes fysisk.

Thor Juncher, 3.g, Tørring Gymnasium


Annonce

Ikke nok ansøgere

De fester bliver ikke med EUX-elever iblandt, sådan som den oprindelige tanke ellers lød på. For andet år i træk har gymnasiet ikke fået ansøgere nok til det EUX-tiltag, der ellers var på tegnebrættet for første gang sidste år. Derfor droppes det nye tiltag helt, fortæller rektor Johannes Grønager.

- Vi har kun fået fem ansøgere i år, og sidste år fik vi nul. Vi troede, det var en god ide og håbede på at tiltrække nogle af dem fra vores område til EUX-uddannelserne, sådan så de kunne tage gymnasiefagene hos os og kun skulle tage turen til Learnmark i Horsens for den håndværksmæssige del. Men ansøgertallet er ikke engang tæt på, så vi giver det altså ikke flere forsøg, siger Johannes Grønager.

Det generelle søgetal til Tørring Gymnasium ligger på 107 elever, der altså har søgt STX-linjen fra næste skoleår, hvilket betyder, at der som vanligt kan oprettes fire 1.g. klasser

- Der skal være lidt ekstra plads til de sociale og hyggelige stunder, for det har eleverne i den grad savnet under nedlukningen, siger lærer Anne Ager Kristensen om velkomstarrangementet. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Replik: Det er en myte, som politiske modstandere vil pådutte Nye Borgerlige, at vi ønsker at fjerne ydelserne fra de ældre

Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Lån bøger i brugsen

Tørring Folkeblad

Åbent køkken

Annonce