Annonce
Tørring Folkeblad

En million i julegave til Tørring: Nyt torv skal blandt andet rumme et fleksibelt mini streetfood-marked

Torvet i Tørring er ved at blive lagt om. Arkivfoto
Der bliver råd til lidt mere lir end først planlagt på det nye torv i Tørring. Det sikrer en milliondonation fra Nordea sammen med støttekroner fra lokale erhvervsdrivende.

Tørring: Faste pladser til foodtrucks, så de nemt kan kobles til vand og strøm, når vejen lægges forbi Tørring, arkitekttegnede tribuner til ophold, og en scene, hvorpå der på sigt kan være en forsamlingspavillon ovenpå.

Det er nogle af de ting, Tørring Udviklingsråd sammen med lokale foreninger og Hedensted Kommune længe har drømt om, der vil komme på det nye torv i Tørring.

Drømmen kom forleden et skridt nærmere virkelighed, da Nordea-fonden valgte at give en million kroner til det nye torv.

Annonce

Sammen med omkring 300.000 kroner fra forskellige andre fonde og lokale erhvervsdrivende samt 800.000 kroner fra Hedensted Kommune, giver det i følge Brian Christiansen, formand for udviklingsrådet, mange muligheder for at lave tiltag ovenpå den i forvejen finansierede belægning.

Han glæder sig især til, at Torvet i Tørring nu kan blive byens nye samlingssted med kultur som omdrejningspunkt.

- Støtten fra Nordea-fonden baner også vejen for næste skridt, som er vores helt store drøm om at etablere en pavillon på Torvet. Pavillonen vil blive et kulturelt og gastronomisk samlingspunkt for det lokale forenings- og erhvervsliv og bliver prikken over i’et, der vil skabe endnu flere muligheder for spændende aktiviteter, udtaler Brian Christiansen i en pressemeddelelse.

Skitsetegning Torvet i Tørring april 2021. Illustration: Hedensted Kommune

Til folkebladet fortæller han, at han forventer, at man i løbet af foråret vil kunne løfte sløret for en mere præcis plan for torveindretningen.

Selve belægningsarbejdet sendes i udbud i begyndelsen af det nye år. Kommer tingene til at gå efter tidsplanen, kommer kloakrenovering på Bredgade fra Engvej og forbi torvet samt belægningen af selve torvet til at finde sted fra marts til juni 2022.

Beplantning m.m. vil dog først finde sted i efteråret 2022.

Torvet i Tørring, var i øvrigt ikke det eneste sted, der er blevet betænkt af Nordea-fonden i deres seneste uddeling fra den såkaldte Her bor vi-puljen.

Lindved har modtaget 500.000 kroner til Young Town projektet, mens Stouby Gymnastik og Idrætsforening har fået 400.000 kroner til et nyt samlingssted i Stouby.

Annonce
Tørring Folkeblad

Kom til dobbeltkoncert med Vankelmod og TaLeTid

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Smittetallene stiger igen markant og især hos skoler: - Vi venter hvert minut på at få flere selvtests

Annonce
Tørring Folkeblad

70 år og stadig aktiv elektriker

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Kommune udvider åbningstider markant i flere kviktestcentre

Hedensted/Juelsminde Avis

Tredobbelt brand i weekenden: Både container, skorsten og hjemmebygget sauna stod for skud

Brædstrup Avis

Corona skabte kæledyrs-eksplosion: Travle dyrlæger ansætter ny kollega

Tørring Folkeblad

Gadepræst fortæller om sit arbejde ved kirkecafé

Hedensted/Juelsminde Avis

Smittetallene flader ud, men ligger fortsat højt: 14 sogne stadig helt i rødt

Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Vi vil gerne have sundhedsråd om modermærker, men ikke om rygning

Annonce